Planlæg dine projekter og opgaver med GanttProject, der er gratis, open-source og på dansk. Windows-versionen er her på siden, og ellers klik her for Mac.
Her på Download.dk er vi vilde med open-source programmer, da de er gratis, og derfor har vi denne gang valgt at se på et mere af slagsen med navnet GanttProject. Personligt, så er jeg ikke en ekspert på dette område, men det kan anvendes til at lave såkaldte Gantt-skemaer, som du kan læse mere om på Wikipedia her.
Vi testede Mac-versionen på en MacBook Pro med den nyeste version af OS X, der bærer navnet Mavericks. Brugerfladen er meget simpel og nemt at bruge, men den ser dog forældet ud mange steder. Oprettelsen af et nyt Gantt-skema er heldigvis til at finde ud af i programmet, men mange andre aspekter er ofte forvirrende, så vi anbefaler helt klart nye brugere at besøge denne side for mere dokumentation.
Baseret på vores erfaringer efter kort brug af GanttProjekt, så ligner det et godt program, men nye brugere skal bruge et stykke tid på at lære de forskellige funktioner at kende.