Konvertér dine filer og rip dine DVD’er med FormatFactory. Download det gratis her på dansk.
Hvis du skal have konverteret en masse filer fra et format til et andet, så kan du bruge FormatFactory til at konvertere flere filer ad gangen til lige netop det format du har brug for.
Vi prøvede at konvertere nogle PNG filer til JPG filer, hvilket den gjorde på et splitsekund.
Du kan samtidig vælge om det skal konverteres i originalstørrelse eller en anden størrelse.
Ved videofiler er det også muligt at tilpasse konverteringen så du får lige præcis det format med de den kvalitet og de features du gerne vil have.
Du kan rippe DVD’er og CD’er til videofiler og lydfiler.
Der oprettes automatisk en destinationsmappe, som du kan finde frem igen ved blot et klik på menupunktet: Destinationsmappe. Det synes vi er en særligt god funktion, da man ofte skal til at åbne en masse foldere for at finde den fil man lige har gjort noget ved.
Brugerfladen er ganske enkel og menuen vises også med billeder. Programmet fås på dansk og du kan skifte baggrundsfarven hvis du bliver træt af at se på den samme farve hele tiden.
Rigtig godt program, som vi også selv bruger til at konvertere vores billedfiler med.