Disk Inventory X, som du kan downloade gratis, viser et grafisk udsnit af filerne og mapperne på din harddisk.
Fornyligt anmeldte vi GrandPerspective til Mac, som kan bruges til at lave såkaldte “treemaps” af sin harddisk. Selvom programmets styrke var den simple brugeflade, så vil de mere tekniske brugere måske ønske mere funktionalitet, hvilket de lige netop får med Disk Inventory X til Mac.
Når du har valgt en mappe eller en disk, som skal scannes, laver Disk Inventory X et grafisk udsnit, som består af kasser i forskellige størrelser og farver. Dette kaldes for et treemap, og det gør det utroligt nemt at få et hurtigt overblik. I venstre side lister Disk Inventory X dine filer, og man kan eksempelvis nemt ændre på de forskellige filtypers farve.
Selvom Disk Inventory X ikke er lige så elegant som GrandPerspective, så har programmet lidt flere funktioner, som nok også vil glæde mange af vores brugere.
Download Disk Inventory X til Mac