Digital Clock er et gratis skrivebordsur til Windows, som kan personliggøres på mange forskellige måder. Download eventuelt i stedet en version til 32-bit her.
Hvis du ikke er tilfreds med det lille ur i startmenuen, så er Digital Clock muligvis lige netop det program, som du har været på jagt efter. Du kan downloade det til Windows her, og Linux-brugere kan finde den rigtige fil inde på udviklerens hjemmeside.
Brugerfladen er meget simpel. Uret kan placeres alle steder på skrivebordet, og som det allerbedste kan man personliggøre det på mange forskellige måder. Inde i indstillinger kan man eksempelvis ændre udseendet i form af temaet, størrelsen, gennemsigtheden, skrifttypen og så videre. Sejt! Digital Clock indeholder endda 11 plugins ved siden af, som man eksempelvis kan bruge til at aktivere alarmer og spille en lyd efter hver time.
Alt i alt, så er Digital Clock et rigtig godt skrivebordsur, og da vi ikke har væsentlige ting at klage over, anbefaler vi det til alle vores brugere. Det ville dog være smart, hvis man også kunne ændre det til et analogt ur.
Download Digital Clock (64-bit)