Søg på nettet direkte fra skrivebordet med Bing Desktop til Windows, som du kan downloade gratis.
Bing Desktop er et gratis program til Windows, der samler en masse af funktionaliteten fra søgemaskinen til en smart toolbar på dit skrivebord. I vores test installerede vi det på en PC med Windows 7 64-bit, men siden at programmet er lavet af Microsoft, virker det garanteret på de fleste udgaver.
Under installationen vil Bing Desktop blandt andet have dig til at sætte Internet Explorer som din standard browser, men da det umiddelbart ikke har en effekt på Bing Desktop, anbefaler vi, at man bare ignorerer det. Brugerfladen følger deres nye designstil med hvide ikoner og blå farver, og det gør virkeligt, at programmet er en fornøjelse at bruge. Du kan trække toolbaren rundt på skrivebordet og placere den lige, hvor du ønsker.
Hovedfunktionen er selvfølgelig søgefunktionaliteten, men vi er ikke helt sikre på, hvorfor at man kun kan få søgeresultater fra lande som Tyskland, England og Amerika. Heldigvis er der også mange andre funktioner i menuen, som man kan udforske, heriblandt vejr, topnyheder, billeder og Facebook, og dem alle ser umiddelbart ud til at fungere rigtig godt.
Overordnet, så er Bing Desktop et godt program, men har folk virkeligt brug for det? I en verden hvor alle alligevel har browseren åbent, er det svært at se nødvendigheden af en toolbar til skrivebordet, som kan stort set det samme. Det skal dog siges, at Bing Desktop sandsynligvis gør det langt hurtigere at søge på nettet for mange folk, og så kan man jo ikke brokke sig, når det hele leveres med en så pæn brugerflade.