ShutUp10 er et smart lille program, som kan være med til at sikre, at ens privatlivsdata ikke kommer i forkerte hænder.
Windows 10 er det mest populære styresystem, og det skyldes bl.a. at alternativerne er relativt ringe. Linux og Mac er gode konkurrenter, men Windows 10 har en genkendelsesfaktor, som er svær at udkonkurrere. De fleste har kendskab til Windows 10, og det er svært at afvænne sig med et styresystems funktionalitet. Derudover, så er størstedelen af programmer og spil udviklet til Windows 10, hvorimod Linux og Mac er begrænset. De fleste af os benytter Windows 10 uden at tænke meget over det, men det har vist sig, at Windows 10 opsamler en del data, som man måske ikke lige havde forventet.
Retten til privatliv
Windows 10 deler dine private data med Microsoft og bestemte applikationer, som er præinstalleret på systemet.
Med ShutUp10 har man mulighed for at blokere alt hvad Windows 10 ønsker at opsamle af data. Programmet har automatisk fundet områder, som Windows 10 benytter til deling af diverse data, og man skal derfor blot navigere lidt rundt i programmet, og man behøver altså ikke selv at lokalisere truslerne. Hvis man ønsker at slå en given funktion fra, så skal man blot trykke på knappen, som det også ses ovenstående. Når man slår en funktion til/fra for første gang, så vil ShutUp10 anbefale dig at oprette et systemgendannelsespunkt. Dette kan vi også kun anbefale, da der kan forekomme komplikationer og uheldigheder i ens styresystem. Dette er dog ikke noget, som vi har oplevet, men derfor er det stadig en god idé at være på forkant.
Alle kan finde ud af det
Som sagt, så har ShutUp10 et utroligt simpelt design, som langt de fleste kan finde ud af, uanset hvor meget teknologiske erfaring, som man har.
Ovenstående billeder viser, at man i højre side af programmet har et anbefalet-afsnit. I dette afsnit står der enten yes, no eller limited, som indikerer om det er anbefalet, at den pågældende funktioner er slået til eller fra. Dette bidrager til, at de fleste kan finde ud, om det er funktioner, som man skal være opmærksom på eller ej.
I fanen actions er det muligt at tilvælge alle de anbefalede funktioner på én gang. Det betyder at man hurtigt kan få optimal sikkerhed til ens private data uden, at man behøver sætte sig særlig meget ind i det.
Design og brugervenlighed
Som billederne og videoerne illustrerer, så har ShutUp10 et utrolig simpelt design. Faktisk er programmet så simpelt, at man ikke engang behøver at installere det. Når man først har downloadet det, så skal man blot åbne filen. Det simple design består primært af faner, som man har let adgang til. I og med at designet er så simpelt, så betyder det også, at langt de fleste kan benytte sig af programmet. Funktionerne er placeret lige der hvor man forventer dem. ShutUp10 er desuden meget vejledende, da det gerne vil hjælp en på vej, så man derved kan sikre sig at man vælger at slå de rette funktioner til eller fra.
Det kan være farligt at rode med Windows 10 data, men ShutUp10 har gjort det sikkert, da man altid bliver spurgt om man ikke ønsker at oprette et nyt gendannelsespunkt. Det betyder at selv hvis man laver fuldstændig rod i styresystemet, så har man fortsat mulighed for at gå tilbage og fikse fejlen.
Konklusion
Privatlivsprogrammer har stigende interesse for forbrugere, og det er af gode grunde. De fleste brugere er blevet opmærksomme på, hvor meget data, som man efterlader når man benytter sig af en computer. Privatlivs data skandaler har selvsagt også bidrager til dette, da man derved begynder at undersøge, hvad det egentlig er, som man efterlader.
Selvom at Windows 10 er så populært et styrestem, så dele det data med Microsoft og applikationer, og hvis man ikke er opmærksom på dette, så kan risikere man at det bliver udnyttet. Med ShutUp10 kan man stoppe disse delinger, da programmet fuldstændig blokere alle former for delinger. ShutUp10 er let anvendeligt, og selvom at man ikke har den store teknologiske erfaring, så kan man stoppe Windows 10 for at udnytte og dele ens data.
Download privatlivsprogrammet ShutUp10 gratis her.