Formindsk lysstyrken på din skærm med Shady til Mac, som kan downloades gratis.
Shady til Mac er et simpelt lille værktøj, som er designet til at kunne formindske lysstyrken til niveauer, som er langt lavere end standardindstillingerne i OS X. Det tager kun et par sekunder at installere programmet, og man kan herefter altid tilgå sine indstillinger fra menubaren i toppen eller med piletasterne på tastaturet.
Under brugen af Shady til Mac opdagede vi et lille problem med screenshots. Disse gemmes nemlig også med den modificerede lysstyrke, så det vil være en god idé at lukke programmet, mens man eventuelt tager billeder af sin skærm.
Selvom Shady til Mac er et fint lille program, så tvivler dog kraftigt på, at de fleste brugere vil få brug for flere lysstyrke-niveauer i de fleste situationer, men det kan selvfølgelig være smart, hvis man er træt eller bruger sin Mac i meget mørke miljøer.