Vi kender det alle sammen: efter nogle måneders brug af vores computer, ligger der som regel mange ting, og roder på dit skrivebord. Det kan gøre det irriterende at skulle finde et program, man lige står og mangler. Eller hvis man allerede er i gang med at bruge op til flere programmer, og gerne vil åbne et andet samtidig, kan det være træls at skulle minimere dem alle, for at lede skrivebordet igennem efter det, man har brug for.

Med RocketDock af udvikleren Punk Labs kan du dog undgå alt dette, og så er det endda helt gratis. RocketDock supplerer din computer med en let modificerbar værktøjslinje i toppen af din skærm, hvor du får hurtige smutveje til vigtige steder på din computer, samt programmer du ofte bruger. Med blot få klik er den sat op og klar til brug, og din tid brugt på computeren vil føles meget bedre.
Få hurtig adgang til dine vigtigste genveje og yndlingsprogrammer med RocketDock
RocketDock er en rigtig smart og effektiv værktøjslinje til brug på din computer. Den tillader dig at tilføje genveje til ting, du ofte bruger eller skal have adgang til. For eksempel, hvis du sidder og skriver i Word, og skal behandle billeder til en artikel til din gymnasieopgave, kan du tilføje et billedbehandlingsprogram til værktøjslinjen, og åbne den direkte derfra.

Man kan også tilføje genveje til mapper etc. på dit system. Dette kan være rigtig smart, hvis man skal have hurtig adgang til forskellige dokumenter, når man arbejder på et projekt. I essensen gør RocketDock’s værktøjslinje det meget nemt at arbejde på sin computer, når man har mange bolde i luften, fordi man altid hurtigt kan åbne og lukke de specifikke mapper og programmer, du kommer til at få brug for. Den øgede overskuelighed gør det lettere og til en vis grad også sjovere at arbejde på sin computer.
Specialisér din værktøjslinje, så den passer helt perfekt til dig
Ikke nok med RocketDock’s bredde anvendelighed i dit dagligdagsarbejde, kan man også sørge for at specialisere dens udseende, så den passer helt perfekt til brugeren: nemlig dig.
RocketDock kommer indbygget med en meget lang række forskellige temaer, der ændrer dens udseende. Derfor er man næsten garanteret at finde noget, der behager ens øjne i ethvert tilfælde. Det kan dog tage noget tid at finde det, der passer specifikt til dig, men det er tiden værd.

Der er desuden også mulighed for at ændre værktøjslinjens skriftstørrelse og stil, ikonerne kan ændres i størrelse og kvalitet, og værktøjslinjen kan rykkes hen på skærmen hvor du synes, den passer bedst.
Alle disse ting kan leges med under funktionen ”Dock præferencer”. Det er værd at tjekke derinde først, når man har installeret programmet, sådan så programmet er tilpasset dig optimalt, da du vil få mest ud af det på denne måde.
Gør arbejdet på din computer mere overskueligt og spar stressen
Når man arbejder på en computer med mange ting på én gang, kan man godt føle sig overvældet. Skærmen er trods alt ikke på størrelse med et skrivebord, så at arbejde med flere dokumenter og danne sig et overblik over dem, kan være en udfordring.
Men med RocketDock føles det som om, at skærmen udvides. Det gør den selvfølgelig ikke, men man kan meget nemmere lukke og åbne for filer og programmer, så dig og din PC ikke drukner i dem. Dette vil betydeligt øge din effektivitet, og sørge for, at du undgår stress så meget som muligt. Det skal jo være sjovt og behageligt at arbejde, og det tillader RocketDock det også at være.
En af de bedste gratis værktøjslinjer på markedet
Der findes et hav af værktøjslinjer på det online marked disse dage, og det er fordi folk har indset, hvor stor en fordel det kan være at optimere sin computers overskuelighed. Mange af disse koster dog penge at bruge, enten månedligt eller ved et engangsbeløb.
Betryggende nok kan man sagtens finde disse værktøjslinjer, der i realiteten kan det samme, og så skal du ikke engang betale en krone for det. Det er her RocketDock gør sig unik, ved at være en af de bedste gratis alternativer, man kan gøre brug af. Den mangler ganske få funktioner i modsætning til de betalte versioner, men det er sjældent ting, man får brug for. Derfor ville det være synd at punge ud for noget, man kan få gratis.
Lækkert design der har en snært af Apple’s signaturstil
Apple er en producent der er meget kendt for deres brugervenlige og smukke design. Her har RocketDock med fordel draget inspiration, og leveret en værktøjslinje, der ligner noget, der automatisk ville følge med en Mac-computer for eksempel.
Ikonerne har en tilpas fin størrelse (som du selv kan ændre efter behov), og de svulmer op, når man holder musen over dem, så de er nemmere at klikke på. Det leder opmærksomheden over på værktøjslinjen, når man har brug for den. Ellers træder den fint tilbage i baggrunden, når man arbejder, så den ikke forstyrrer.

Vil man gerne tilføje noget til sin linje, kan man på få sekunder gøre det let. Man trækker bare den mappe, genvej eller program oven i linjen, og der vil da oprettes en genvej der, så du hurtigt kan få adgang til den.
Alle aspekter af værktøjslinjen kan ændres efter dine behov, så er du ikke tilfreds, kan du gå ind og lave det hele om på få sekunder, så værktøjslinjen passer helt specielt til dig.
Supplerende software
Nu hvor du med RocketDock har fået en måde at optimere din brug af computeren på, kan du også få muligheden for at lære dit system bedre at kende.
Med CPU-Z af producenten www.CPUID.com kan du få alle de oplysninger om din computer, du kan drømme om. Dette er rigtig smart at vide, hvis man er interesseret i at optimere sit system yderligere ved køb af nyt hardware. Programmet kan downloades gratis her.
Et velfungerende Dock-værktøj
RocketDock er en fantastisk gratis værktøjslinje, der hjælper dig med at få et øget overblik på din computer, når du arbejder. Med dets rige muligheder for tilpasning, kan alle og enhver bruge det tilfredsstillende og effektivt. Det kan ikke andet end at anbefales.



