RedNoteBook, som du kan downloade gratis på dansk, er et journal- og kalenderprogram.
Hvordan holder du styr på dine noter, tanker og idéer? RedNoteBook er et open-source journal- og kalender, som du kan downloade gratis til Windows her. Hvis du bruger et andet styresystem, anbefaler vi, at du smutter over på programmets hjemmeside.
Brugerfladen er forholdsvis simpel. På venstre side kan du se dine mest brugte ord (også hastags) og en kalender, som bruges til navigation. Til højre kan du tilføje tekst til den valgte dato. Der er ikke mange formateringsmuligheder, og da vi vedhæftede et billede, fyldte det hele vinduet.
Alt i alt, så er RedNoteBook et acceptabelt program, men der er bedre alternativer, såsom Evernote, som også synkroniserer dine data online.