Programmer » Sikkerhed » Antivirus Programmer

Norton 360 with LifeLock Select download

Download Norton 360 with LifeLock Select her

I dag bruger langt de fleste af os computere og igennem vores computere internettet. Selv i lande og områder, vi nok aldrig har hørt om eller kommer til at besøge, er der folk, der nyder denne moderne gode. 

Internettet er blevet til et globalt netværk, der forbinder alle mennesker, på trods af de forskelle, der eksisterer imellem os. Det ene øjeblik kan du være i kontakt med en fra Kenya, det næste er det en fra Sverige. Du behøver ikke engang rejse nogen steder. 

Men internettet har også udgrenet sig til at være mere end et kommunikationsværktøj. Det er et sted, hvor vi lagrer menneskehedens samlede viden, en stor markedsplads, hvor du kan købe alt fra squash til en labrador. Det er et sted, hvor vi føler os trygge ved at udføre mange af dagligdagens opgaver såsom at tjekke sin bank, arbejde, sociale liv osv.

Af disse grunde er internettet blevet en forlængelse af os, lidt som en ekstra arm, der gør vores liv lettere. Vi har en tillid til internettet, og derfor foregår store dele af vores liv der også. 

Derfor er det mere vigtigt end nogensinde før, man også sørger for at holde sig sikker på internettet. Ligesom i det virkelige liv kan man putte sig selv i ubehagelige situationer, hvis man ikke er forberedt. For at undgå dette benytter folk sig af antivirusprogrammer.

Software der er skabt til at beskytte dig mod ondsindede angreb fra skadelige filer, vira og malware, der vil stjæle din information, afpresse dig, stjæle din identitet eller i det mest brutale tilfælde ødelægge dine devices for good.

Der findes mange kandidater på markedet, der tjener disse formål. Men en af de bedste, med de fleste og mest effektive værktøjer, er Norton 360 with LifeLock Select. 

Norton og din beskyttelse

Når du installerer et program som Norton 360 with LifeLock Select, armerer du i princippet dig selv med en masse skjolde. Forestil dig en middelalderridder med ikke blot ét skjold, men måske fem! Beskyttet fra alle sider mod alle slags angreb. 

Norton 360 with LifeLock Select er ikke anderledes. Programmet er designet til at beskytte dig mod alle slags trusler, der kan luske sig ind på dit system fra internettet af, og tro mig, lige meget hvor opmærksom du er, så vil det ske på et tidspunkt. 

Disse trusler kommer i mange former. For eksempel den klassiske virus. En virus er en fil, der på en eller anden måde får sig sneget ind på dit system. Denne fil vil langsomt inficere andre filer, og udføre mistænksom aktivitet på dit system. En virus kan, ligesom den biologiske, også inficere andre computer. Den udfører typisk aktiviteter, der generer dig såsom at slette vigtige filer eller ændre på system settings, du ikke er interesseret i. 

Vira er de mest typiske trusler og som regel også dem, du støder mest på. Norton 360 with LifeLock Select er designet til at kunne fjerne disse i alle deres former. Udover at skjoldet beskytter dig, så kan du også foretage scanninger efter disse filer. Så går Norton 360 with LifeLock Select ind og kigger på samtlige filer på dit system, for at se, om noget er, som det ikke skal være. Dernæst bliver de skadelige filer sat i karantæne, og truslen vurderes. Så kan de fjernes og din computer er igen sund og rask. 

En anden type skadelig fil som Norton 360 with LifeLock Select kigger efter er Spyware, og det er nok den, du skal være mest på dupperne overfor. 

Spyware udfører, som navnet hentyder til, spionage på din computer. En spyware gør alt den kan for at opsnappe personlig information, som den kan bruge til ulovlige formål. Det kan være at stjæle dine bankinformationer, din sygesikring, adresse, email, telefonnummer etc. Disse informationer er mange penge værd, og derfor er de attraktive at stjæle. 

Norton 360 with LifeLock Select gør mange ting for at bekæmpe spyware og for at holde dig og din identitet sikker. Spyware er heldigvis relativt lette for antivirusprogrammer at opsnappe, netop på grund af deres forudsigelige adfærdsmønstre. Med Norton 360 with LifeLock Select er du dermed sikret. 

Der findes udover disse to mange andre former for det, vi kalder malware (malicious software), men Norton 360 with LifeLock Select er top-tunet til at bekæmpe samtlige af dem, og udvikles hele tiden til, at kunne følge med udviklingen. 

Skjul din internetforbindelse fra snagende øjne 

I dag bliver der snakket meget om software, der kaldes for VPN, og det er med god grund. En VPN er i essensen camouflage, der beskytter og skjuler din internetforbindelse og IP-adresse.  

For eksempel er det let at se, hvis du besøger en hjemmeside, hvor din forbindelse kommer fra og hvem din internetudbyder er. Det betyder folk kan komme til at vide hvem du er, hvor du bor, og hvem du kender. 

Men med en VPN bliver din forbindelse videredirigeret et andet sted hen, som regel et andet land. Du kan for eksempel maskere dig som en fra Argentina eller USA. Du kan derfor foretage dig aktiviteter på nettet, uden din forbindelse kan spores. 

Dette er blandt andet også smart, hvis du vil have adgang til en hjemmeside, som er blokeret af din internetudbyder, eller som ikke er tilgængelig i Danmark, fordi din forbindelse siger, du ikke er i Danmark med en VPN. Vil du gerne have den amerikanske (og betydeligt bedre) version af Netflix, så er det nu muligt. 

Denne feature er inkluderet i Norton 360 with LifeLock Select. 

Afskærm dit webcam fra hackere

Vi har nok alle sammen hørt om folk, der er blevet udsat for en hacker, der har fået adgang til deres webcam. Hackeren har kunne se, hvad de har lavet, og måske også filmet dem til afpresning. 

Nogle frygter også at sikkerhedstjenester som FBI og PET gør brug af denne metode for at udspionere folk. 

Alt i alt er det ikke rart at vide, der muligvis sidder et andet menneske, og udspionerer dig igennem dit eget webcam. Derfor er beskyttelse vigtigt. 

Typisk prøver folk at dække deres webcam med et plaster eller tape. Men det er i længden lidt træls i de situationer, hvor du for eksempel skal snakke over Skype med en ven, eller deltage i et video call i forhold til arbejde. 

Norton 360 with LifeLock Select tilbyder dig dog en stærk webcam protection, der blokerer udefrakommende adgang til dit webcam. Vil en hacker gerne stjæle adgang til dit webcam, så er det bare tough luck. Norton lader det ikke ske, og du kan vide dig tryg i det faktum, ingen kigger på dig, når de ikke har fået lov. 

Så hvad tilføjer Lifelock helt præcist?

Symantec (producenten bag Norton) tilbyder mange forskellige versioner af Norton Anti Virus. Så det er klart, man spørger sig selv, hvad LifeLock Select egentligt gør anderledes. 

LifeLock direkte oversat betyder livslås, og det lyder måske mærkeligt, men det er underligt rammende selv på dansk. De sætter en lås på dit liv, dine informationer og identitet, så de ikke bare kan stjæles sådan uden lige. 

For eksempel holder Norton 360 with LifeLock Select øje med, hvad din identitet bruges til. Er dit kreditkort blevet brugt et sted, eller din sygesikring, uden det er dig, så får du det at vide, så du kan tage de nødvendige skridt for at begrænse skaden. 

Udover det følger der også en ret lempelig forsikring med. Forestil dig hvis din bankkonto bliver hacket og dine penge stjålet, så giver Norton 360 with LifeLock Select dig op til $25.000 i personal expense compensation, så du kan komme på fode igen. Men der gives også helt op til $1 million i forhold til lawyers and experts, hvis du skal i retten for at få din identitet tilbage. Det sker ikke for mange, men for flere end du tror, og i det tilfælde er det rart, at have en beskyttende hånd ved sin side.

Norton 360 with LifeLock Select beskytter dig ikke blot mod malware. De beskytter også dig og hvem du er som person på en meget generøs måde. 

Andre interessante funktioner

Indtil videre har vi diskuteret de mest vigtige funktioner, du får med Norton 360 with LifeLock Select, så her kommer der to mindre vigtige, men stadig dejlige funktioner. 

Med Norton 360 with LifeLock Select får du f.eks. 100GB cloud storage. 

Her kan du sikkert og trygt lagre alle dine vigtigste filer, så du kan hente dem ned på din android (6.0 og lignende), macs, smartphones, or tablets osv. Så er du også sikret, hvis din computer bryder sammen, for du har det vigtigste liggende i skyen. 

Derudover er der parental controls tilgængelige. Hvis dine børn har en computer, kan du som forælder have en interesse i at beskytte dem lidt ekstra. Det kan være at blokere sider, der tilbyder porno, gambling eller andre ting, de ikke er gamle nok til at lege med. 

Du kan desuden også sætte et tidsrum på computeren, hvor de må bruge den. F.eks. fra klokken 10 om morgenen til 20 om aftenen. Udenfor disse tidsrum kan computeren ikke benyttes uden en særlig kode, som du får. 

Hvorfor vælge LifeLock Select?

Ja, det er et godt spørgsmål. Det er altid helt op til dig, hvad du føler, du egentligt har brug for, når det gælder beskyttelse. 

Hvis du er typen, der ikke bruger din computer til meget, så er alle disse ting nok lidt i overkanten. Så er normal beskyttelse fra Norton nok mere dig. 

LifeLock Select er til dem, der udfører mange opgaver på en computer og internettet, der typisk kræver brugen af personlig og sensitiv information. Når sådan noget er på internettet, så er det vigtigt, det bliver beskyttet. Alle og enhver med lidt hjerne, kan sagtens stjæle dem, hvis de bare er frit tilgængelige. 

Er du typen, der bruger computeren mange timer om dagen, så er det svært at finde et argument for, hvorfor disse funktioner ikke er brugbare for dig. 

Abonnement i forhold til Norton 360 with LifeLock Select

Norton 360 with LifeLock Select kommer med mange interessant eog spændende funktioner. Derfor er programmet heller ikke gratis. Du er derfor nødt til at tegne et abonnement for programmet, og det kan du gøre på to måder. 

Du kan enten betale månedligt eller årligt alt efter præference. 

Vælger du et årligt abonnement betaler du et engangsbeløb med det samme, og så er programmet tilgængeligt indtil næste år, hvor næste betaling der opkræves. Lige nu, hvis man ikke tager højde for potentielle tilbud, er den årlige pris $150 (cirka 1015 DKK).

Vil du hellere betale månedligt, så kommer prisen i mere overkommelige bider. Månedligt vil du betale $15 (cirka 101 DKK). 

Så hvilken form er bedst? Ja, det er jo op til dig. Men her fra redaktionen anbefaler vi, du prøver månedligt først. Så kan du teste programmet uden at binde dig et helt år. Hvis det er noget du kan lide, fortsætter du bare, hvis du ikke har brug for det, kan du opsige abonnement og nok få den første måneds penge tilbage igennem deres support. 

Norton 360 with LifeLock Select er din skytsengel

Norton 360 with LifeLock Select er uden tvivl et program egnet til dig, der går højt op i din sikkerhed på internettet og dine devices. Du er typen, der udfører mange vigtige opgaver på din PC, der kræver personlig information, som ikke skal slippe ud i verden. Information du gerne vil beskytte. 

Norton 360 with LifeLock Select holder alle hjørner sikret med alle slags angreb, og beskytter endda din identitet. Det er perfekt egnet til dig, der vil tilpasse sig den moderne tidsalder, nyde dens goder og beskyttes mod dens onder.

Nortons lækre og moderne design

Generelt for de mange forskellige versioner af Norton antivirus er designet, som kendetegnes ved dens lækre, moderne men simple udseende. 

Programmet er let at navigere rundt i. De fleste funktioner ligger grupperet i forskellige sektioner, såsom privatliv, skjoldbeskyttelse, utilities og mere. Du kan derfor altid hurtigt finde, hvad du har brug for. 

Programmet arbejder også uden din indblanding langt det meste af tiden, så du behøver sjældent at foretage dig noget. Norton 360 with LifeLock Select kører altid i baggrunden og foretager små scans, holder øje med aktivitet på dit system og lignende.

Der er også mulighed for at rette på forskellige settings i forhold til programmet. Du kan for eksempel opsætte et skema for dine scanninger. Det kan være den 1. hver måned klokken 10 skal der udføres en scanning, og så gør programmet det konsekvent. 

Du kan også ændre i mange andre småting, men det bør man kun gøre, hvis man virkelig ved, hvad man laver. Programmet er let at bruge, men teknologien er kompliceret at forstå. 

Alternativ software

Lyder Norton 360 with LifeLock Select ikke som noget for dig, eller har du prøvet programmet men ikke var tilfreds? Så har du nok lyst til at prøve noget helt andet. 

Her har vi opsamlet en række antivirusprogrammer, du kan give dig i kast med, for at se om de passer bedre til dig. 

Her kan Norton AntiVirus naturligvis anbefales. Programmet er et antivirusprogram i sin traditionelle forstand, og tilbyder dig beskyttelse mod et hav af forskellige typer af skadelige filer og software. Programmet eksisterer i en gratis version, og er derfor også ideelt til dig, der ikke har de store penge at smide rundt med. Norton AntiVirus kan downloades her.

Et andet forslag er Avira Free Antivirus. Avira Free Antivirus kommer med den traditionelle virusbeskyttelse, vi alle kender så godt til efterhånden. Udover det følger der også en passwordmanager (til lagring af dine kodeord), en VPN (som vi snakkede om tidligere), og en række optimeringsværktøjer med. De er naturligvis ikke de bedste, da de er gratis, men de er inkluderet og klar til brug ved installation. Så man får meget for ingen penge, kan man sige. Avira Free Antivirus kan downloades gratis her

Konklusion

Efter denne lange anmeldelse er der meget at tage til sig, og mange perspektiver er blevet vendt og drejet. 

Efter vores test af programmet kan vi ikke få hænderne ned, så meget kan der siges. Antivirusløsninger bliver vildere og vildere med årene, og lige i dette øjeblik er Norton 360 with LifeLock Select tinden på det store bjerg. 

De mange forskellige funktioner, der ikke blot beskytter din computer men også dig, er utroligt effektivt og tilføjer en særdeles tryghed i en hverdag, hvor man ikke altid kan vide sig sikker med, hvad der sker i forhold til sine personlige informationer. 

Vi vil varmt anbefale Norton 360 with LifeLock Select netop af denne grund. 

Download Norton 360 with LifeLock Select 1.2.3 her

Screenshots
Detaljeret information
Downloads
813

Version
1.2.3

Tilføjet
19-09-2019
Kompatible systemer
Windows, Mac

Størrelse
2300 Mb

Licens
Subscription Based Software

Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
Symantec
Detaljeret information
Brugernes Vurdering
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
Downloads
813
Version
1.2.3
Tilføjet
19-09-2019
Kompatible systemer
Windows, Mac
Størrelse
2300 Mb
Licens
Subscription Based Software
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
Symantec
0 0 1

Afinstallering af Norton 360 with LifeLock Select

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere Norton 360 with LifeLock Select fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find Norton 360 with LifeLock Select, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle Norton 360 with LifeLock Select være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.