Programmer » Sikkerhed » Anti-Spyware / Privatliv
Anti Explorator 2.1

Anti Explorator er et fantastisk anti malware program, som let kan finde og fjerne spyware, virus, ransomware og andet malware på din Windows PC.
Dette er den splinternye version 2.1, som ikke bare finder og fjerner mere malware end nogensinde før (og end konkurrende programmer), men som også indeholder brugbare værktøjer, som forældrekontrol og ad blocker.
Programmet er udviklet specifikt til det nordiske marked med fokus på Danmark, og den type trusler de fleste danskere på et tidspunkt bliver udsat for. Anti Explorator har på papiret en god værktøjskasse, som vi i denne anmeldelse vil se nærmere på. Vi valgte at bruge kontorets ene bærbare til formålet, denne bærbare er ofte blevet brugt til anmeldelse af utallige programmer, så vi tænkte, at hvis der skulle være noget spyware et sted, ville det være denne.
Vi henter hurtigt og nemt programmet fra Anti Explorators hjemmeside, hvor man desuden også finder en lang række artikler omhandlende malware i dets forskellige former, og hvordan man bedst beskytter sig i mod det– også uden at skulle købe sig adgang (Ved mange andre typer af disse programmer, skal man købe den fulde version for at få hjælp eller finde information). Vi får lynhurtigt installeret programmet, som anbefaler at man kører en "Komplet Scanning" af ens computer. Brugerinterfacet er let og lækkert at navigere i, og man er aldrig i tvivl om, hvad man laver og sætter programmet til.
Der er rig mulighed for at ændre i opsætningen f.eks. om man ønsker at få bannerannoncer blokeret automatisk i sin brower, om der skal spærres for ikke børnevenlige websites samt en lang række indstillinger ifht. hvordan programmet ellers fungerer. Vi sætter altid stor pris på, at man som bruger kan indstille sine programmer efter sine egne ønsker og behov.
Programmet indeholder en lang række features bl.a.:
- Scanning af PC for Malware og fjernelse af evt. trusler
- Scanner registreringsdatabasen for ondsindede filer. Fjerner uønskede filer, og reparerer skadede filer.
- Beskytter din PC live imod nye malware angreb
- Beskytter evt. børn imod ikke børnevenlige sider (f.eks. sider med indhold for voksne)
- Kan spærre for bannerannoncer, så du ikke ser dem på diverse websites.
Forskellige muligheder for skanning:
Programmet har tre forskellige skanningsmuligheder. En Komplet Scanning (Som er standard scanningen), en Smart Scan, og sidst men ikke mindst en Brugerdefineret Scanning. Vi valgte at køre en Komplet Scan, som scanner allefiler på din computer samt din registreringsdatabase for alle uønskede og farlige Spywareprogrammer eller filer. Vi bemærkede også, at denne scannning også scannede alle vores processer og andre programmer vi allerede havde kørende. På den måde kan Spyware ikke gemme sig i allerede kørende processer – meget smart!
Vi kunne løbende følge med i, hvilke filer der blev scannet. Det viste sig, at vores mistanke om Spyware var ikke ubegrundet! Anti Explorator fandt en lang række trusler som efter scanningen kunne slettes, og vi kunne hurtigt danne os et overblik over de største syndere. Med ét enkelt klik var alle trusler fjernet – det er nu en rar fornemmelse, at vide at ens computer er kontrolleret for uønskede gæster!
Vi kørte også en Smart Scan som er ”light” udgaven af Komplet Scanningen. Denne scanning scanner hurtigt og effektivt de mest udsatte typer af filer – altså der, hvor Spyware ofte gemmer sig. Det er typisk programmer som skal installeres, opdateringer til programmer eller andre filer som du skal installere. Kører man jævnligt Komplet Scan, kan man bruge Smart Scan hvis man ofte henter og installerer programmer. Denne scanning er oplagt hvis man hurtigt vil tjekke sin computer. Scanningen fandt ingen nye trusler (som forventet).
Sidst men ikke mindst prøvede vi den Brugerdefinerede Scanning. Vi hentede et program som vi vidste indeholdte spyware, og bad programmet om at scanne denne fil specifikt. Ganske rigtigt fik vi efter under et minut en rapport, hvor vi kunne se, at Anti Explorator havde ”fanget” vores fil og lagt den i karantæne. Igen kunne vi med et klik fjerne denne fil.
Support og vurdering:
Anti Explorator lover i deres materiale dansk support alle ugens dage (også i weekenden og via telefonen). Vi valgte at efterprøve deres løfte, og sendte søndag aften en mail omkring et teknisk ”problem”. Vi må indrømme at vi var noget skeptiske omkring svaret på denne mail. Ofte lover denne type programmer guld og grønne, og når man så har købt programmet går der flere dage inden man kan få hjælp. Disse tanker skulle hurtigt vise sig at blive gjort til skamme. 12 minutter efter vi havde sendt vores mail fik vi svar fra en venlig medarbejder, der på en pæn og pædagogisk måde besvarede vores spørgsmål – ud over dette fik vi en række links til guider, som kunne hjælpe og give os uddybende informationer omkring produktet.
Redaktionen troede ikke på denne anmelder mandag morgen, jeg havde heldigvis gemt vores mail korrespondance som bevis! Man kunne håbe at andre virksomheder tilbød samme hurtige support, og stod til rådighed når det tekniske af og til driller.
Vores vurdering: Vi vælger at give Anti Explorator 5/5 stjerner her på download.dk. Det er meget lang tid siden vi har været så imponeret af et Antispyware program. Et effektivt værktøj som man kan indstille efter sine egne behov, en let og brugervenligt brugerflade som alle ville kunne bruge. Programmet virkede efter hensigten, og vi har endnu ikke opdaget yderligere Spyware på vores computer. At programmet er udviklet i Danmark og på dansk gør det bareendnu bedre! Står du og mangler et Antispyware program kan vi på det varmeste anbefale danske Anti Explorator!
Download.dk er blevet udvalgt som troværdig viderebringer af Anti Explorator, og de har fra skrivende stund givet os sikkerdownload prisen.
- Hurtig skanning
- Dansk support og udvikling
- Ultimativ sikkerhed
- Begrænset funktioner under prøveperiode
Partnere:
Annoncering:
download.dk:
Afinstallering af Anti Explorator
- Åben kontrolpanelet i Windows
- Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
- Find Anti Explorator, markér det og vælg “Afinstaller”
- Følg nu processen