Programmer » Multimedie » Se TV på din PC

Popcorn Time download

Prøv den smarte og gratis streamingtjeneste Popcorn Time og se alle dine yndlingsfilm. Det kan downloades gratis her.

De fleste familier og husstande har i dag en eller anden form for streamingtjeneste, og langsomt bruges fjernsynet mindre og mindre. Det er ikke overraskende når streamingtjenester tit er billigere, og giver dig friheden til at se hvad du vil og hvornår. Denne frihed bliver der gjort brug af mange unge, der som regel ikke har råd til de store tv-pakker i forvejen.

Popcorn Time tager dette et skridt videre ved at være 100% gratis. Med dens store arsenal af serier og film kan man holde sig selv underholdt i mange timer uden at betale en krone for det. Internettet er skønt.

Stream hvad du har lyst til, når du har lyst til det

Ligesom streamingtjenester som Netflix og HBO, byder Popcorn Time på mange forskellige film og serier, både gamle og nye. Der bliver desuden også tilføjet nyt materiale hver dag. Popcorn Time er i realiteten en torrentsoftware med en indbygget medieafspiller. Det lyder alt sammen meget kompliceret, men princippet bag det er, at Popcorn Time scanner nettet for torrentfiler fra databaser som KickassTorrents og streamer dem gennem sig selv.

I dag er der ikke en reel udvikler, der står bag programmet. Det er nemlig blevet overtaget af dens brugerbase, der i fællesskab koder og tilføjer film til softwaren. Derfor opdateres den regelmæssigt med mange forskellige film og serier. Det er et slags inspirerende fællesskabsprojekt.

Popcorn Time Tilbyder desuden også undertekster på mange sprog til mange af deres film, hvilket er rimelig utroligt taget i betragtning at softwaren er gratis.

Brug Popcorn Time på præcis den måde, du gerne vil

Popcorn Time har sat sig for fokus at sørge for, du kan gøre med programmet hvad du egentligt vil. Der bliver tilbudt dig en række forskellige plugins, der ændrer din oplevelse med programmet, hvis de er slået til eller fra.

Du kan for eksempel vælge, hvorfra Popcorn Time skal hente sine torrents til at streame for dig. Det er meget handy, hvis du har fundet en hjemmeside, der byder på en lang række højkvalitetsfilm, som du gerne vil have tilgængelig.

Du kan også vælge, hvilken type videoafspiller, Popcorn Time hovedsageligt skal bruge for at afspille de film, den finder. Det kan for eksempel være VLC Media Player eller Googles egen. De har hver især deres forskellige ulemper og fordele. Så hvis du ikke er tilfreds med den ene afspiller, kan du passende altid vælge en anden.

For at holde dig sikker, når du bruger programmet, kan man også slå dens indbyggede virusscanner til. Den stopper i de fleste tilfælde torrent-filer, der virker mistænkelig, og sørger for at din filmdatabase er så nydelig og virusfri som den kan være.

Nyd hyggelige aftener med dem, du holder mest af

Popcorn Time er dejlig at have, når man spontant beslutter sig for at tilbringe noget kvalitetstid sammen med sin familie. Det er ikke sværere end bare at hælde nogle chips op i en skål, samle familien foran fjernsynet, og lade Popcorn Time tage jer med på et eventyr i filmenes verden.

Popcorn Time har Chromecast support, så du kan streame filmene fra din computer til fjernsynet for den bedre oplevelses skyld.

Siden Popcorn Time opdateres så ofte, vil der med garanti altid være film og serier for alt og alle. Om det er din søster der elsker The Notebook, din lillebror der elsker Star Wars, eller far og mor der vil se Matador, så har Popcorn Time dig dækket fuldt ind.

Se et stort udvalg af film og serier uden at betale en krone

Popcorn Time er en streamingtjeneste, der er 100% gratis. Du skal ikke betale en eneste krone for at se dine yndlingsfilm på noget tidspunkt. Det lyder alt sammen meget godt, men hvordan er det overhovedet muligt? Det forholder sig sådan, at Popcorn Time trækker på film og serier fra online databaser som Kickass Torrents. Disse databaser er ikke skabt af filmproducenterne, men af helt normale mennesker, der har lagt dem op på nettet. Det vil sige, at når Popcorn Time skal holde deres udvalg af film kørende, så betaler de ikke en krone, i modsætning til Netflix der betaler millioner for at holde serier som Friends kørende. Derfor bliver der ikke forlangt betaling fra din side af.

Derfor skal man dog have det faktum i baghovedet, at afhængigt af hvor du bor, så er det muligvis ikke helt legalt at bruge. Det er dit ansvar at orientere dig om det, før du giver dig i kast med Popcorn Time. Med fordel kan man bruge en VPN for at maskere sin aktivitet på internettet, hvis man ønsker det.

Et design der falder i baggrunden, og lader filmene overtage

Karakteristisk for mange streamingtjenester er deres lækre, simple og skønne designs, der ikke frustrerer dig, når man skal bruge dem. Popcorn Time er ikke en undtagelse her. Med sin dejlig sorte baggrund er det som om, at programmet helt forsvinder, når filmen går i gang. Ingen mærkelige knapper eller grafik, der forstyrrer din oplevelse.

Er man i tvivl om, hvad nogle af funktionerne gør, skal man bare holde musen over dem, og en mindre dialogboks åbner for at forklare dig teknikaliteterne bag de forskellige funktioner. Det er specielt handy, hvis man ikke er så erfaren, når det gælder torrents.

Supplerende Software

I brugen af Popcorn Time ville det være en god idé at bruge en VPN for at maskere din aktivitet omkring brugen af programmet. Du vil praktisk talt være usynlig på nettet, hvilket er smart i denne situation. Her kan anbefales FastestVPN af producenten FastestVPN. Programmet kan downloades gratis her.

Konklusion

Popcorn Time er en herlig streamingtjeneste, der på trods af at være gratis byder på de samme film og serier, som giganterne Netflix og HBO også gør. Designet og brugerfladen er simpel at håndtere, og den tillader dig også frihed til et specialisere din egen brug af programmet, hvis du er til det mere tekniske. Det er klart anbefalelsesværdigt.

Download Popcorn Time 5.6.1 her
Screenshots
Detaljeret information
Downloads
1.599

Version
5.6.1

Tilføjet
08-02-2019
Kompatible systemer
Windows

Størrelse
51.91 Mb

Licens
Freeware

Opdateret
Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
Genericom
Detaljeret information
Downloads
1.599
Version
5.6.1
Tilføjet
08-02-2019
Kompatible systemer
Windows
Størrelse
51.91 Mb
Licens
Freeware
Opdateret
13-02-2019
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
Genericom
5 0 1

Afinstallering af Popcorn Time

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere Popcorn Time fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find Popcorn Time, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle Popcorn Time være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.