Programmer » Multimedie » Film redigering

EaseUS Video Editor download

Download EaseUS Video Editor her

Er du klar til at begynde på at redigere optagelser fra din telefon, GoPro eller digitale kamera? Så skal du have et program, der giver dig værktøjerne til det. Videoredigering kan være en udfordring, hvis man ikke har erfaring på området, så programmet skal helst også være begyndervenligt.

EaseUS Video Editor har et godt udvalg af de basale værktøjer, du vil få brug for i redigeringsprocessen samt en overskuelig og komfortabel brugerflade. Lad os dykke længere ned. 

Udvælg og importer dine filer

Når du har hentet EaseUS Video Editor, så skal du i gang med at udvælge det materiale, du gerne vil bruge til at redigere din film. Det kan være optagelser, musik, billeder eller noget helt fjerde. 

For at få dine udvalgte filer ind i programmet kan du trække og slippe dem derind, eller klikke på “Importer”, som åbner stifinderen og lader dig vælge det på den måde. Du kan også importere en mappe med alle dine filer, hvis det hjælper dig med at holde overblikket. 

Nede i bunden af programmet finder du din tidslinje. Her indsætter du de filer, du vil arbejde med. Der er forskellige spor genereret til forskellige filtyper som optagelser, tekst, musik etc., så det er nemt at holde styr på, hvad der er hvad. Det er essentielt her magien sker; Dit tegnebræt hvor du kan se alt, du har gjort. 

Musik, effekter, filtre - hele molevitten

At redigere en film handler ikke kun om at klippe og klistre optagelser til og fra hinanden. Meget af magien ligger også i at kunne bruge effekter etc. på den rigtige måde til at skabe den følelse i folk, du ønsker. 

EaseUS Video Editor mangler i hvert fald ikke noget på den front. Med 207 forskellige stykker musik/lydeffekter, 43 teksttyper, 49 filtre, 54 overlays, 59 overgange og 146 videoelementer er der rigtig rigtig meget at vælge imellem.

 

Kvaliteten kan selvfølgelig diskuteres af mange af disse effekter, men det er noget til det hele hvis man giver sig tid til at kigge lidt rundt. 

Et brugervenligt design med begrænset brugerdefinering

EaseUS Video Editor har et meget brugervenligt design. Programmet giver dig endda en lille tur, første gang du starter det op. Brugerfladen består af nogle få men vigtige elementer: dit mediesegment, hvor dine effekter, optagelser, lyde/musik vises, din tidslinje, hvor du samler alting sammen, en afspiller til at se, hvad du har lavet og til sidst en værktøjslinje i toppen. 

Det er meget nemt at overskue det hele og at komme i gang med at eksperimentere. Det eneste problem ved designet er en mangel på mulighed for at ændre i brugerfladen. Hvis noget er for stort eller småt, så kan du ikke ændre det. 

Så sammenfattet, designet åbner virkelig programmet op til sine brugere hurtigt. Det er nemt at forstå, hvad der sker og hvad man kan gøre. 

Vælg en licensplan

Som meget software, der har en del power bag sig, så skal man betale for en licens, hvis man vil have noget godt ud af dem. Det samme gælder for EaseUS Video Editor. Hvis du virkelig vil drage fordel af værktøjerne her, så anbefales det at købe det. 

Du har tre valgmuligheder når det gælder en licens. Du kan købe licens til én måned for ($29.95), til et helt år ($49.95) og en livstids til $79.95.

Det er ret høje priser for et program, der er designet til nybegyndere. Hvis du seriøst overvejer at gøre videoredigering til en fast hobby, så vil du hurtigt vokse dine evner over programmets kunnen og formåen, og så er en licens måske ikke noget for dig. 

Men hvis det bare er noget, du vil bruge til skoleprojekter, til arbejdet eller noget helt andet, så kan det være værd at investere i. 

Alternativ software

Hvis du ikke er interesseret i at betale for et redigeringsprogram, så kan du prøve Windows Live Movie Maker. Det er et klassisk program, som mange nok har stiftet bekendtskab med. Det er pålideligt, let at bruge og så er det også gratis. Hvis du vil læse mere om eller downloade Windows Live Movie Maker kan det gøres gratis her.

Konklusion

Hvis du vil begynde at redigere videoer, og gerne vil have et program, som kan få dig godt i gang og lære dig at bruge en masse værktøjer på en god måde, så er EaseUS Video Editor et rigtig godt valg. Prisen er dog høj i forhold til hvor længe programmet vil være relevant for dig, så det skal man også tage i betragtning. Men alt i alt kan det anbefales.

Download EaseUS Video Editor 1.6.3.29 her

Screenshots
Detaljeret information
Downloads
684

Version
1.6.3.29

Tilføjet
11-12-2020
Kompatible systemer
Windows

Størrelse
69 Mb

Licens
Trialware

Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
EaseUS
Detaljeret information
Brugernes Vurdering
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
Downloads
684
Version
1.6.3.29
Tilføjet
11-12-2020
Kompatible systemer
Windows
Størrelse
69 Mb
Licens
Trialware
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
EaseUS
0 0 1

Afinstallering af EaseUS Video Editor

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere EaseUS Video Editor fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find EaseUS Video Editor, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle EaseUS Video Editor være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.