Programmer » Multimedie » Billed-fremvisere

VisBilleder download

Søger du et billedfremviser-værktøj? VisBilleder er udviklet af den danske udvikler Flembo og kan downloades helt gratis!

Computeren er et rigtig godt værktøj til at gennemgå sine billeder på - især i disse digitale tider, hvor de fleste ikke længere får fremkaldt deres billeder fysisk. Hvis man har venner eller familie på besøg, så kan man også starte et slideshow på computerskærmen med alle ens yndlingsbilleder! Derfor eksisterer der også et hav af billedfremvisere, og her på Download.dk har vi endda en hel billedfremviser-softwarekategori kun med denne type software. I denne anmeldelse tager vi specifikt et kig på VisBilleder fra den danske udvikler Flembo, som kan ses i aktion på nedenstående GIF-billede.

VisBilleder er udviklet til Windows og koster ingenting at bruge. Derfor kan du downloade programmet helt gratis. Som det fremgår i vores anmeldelse, så er VisBilleder dog desværre et meget skrabet og forvirrende stykke software, hvilket gør det svært at anbefale. I bunden af denne side anbefaler vi derfor Xlideit Image Viewer, der er et bedre og mere avanceret alternativ!

Download og installation

For at komme i gang med at bruge VisBilleder, så skal du selvfølgelig først og fremmest downloade og installere værktøjet. For at få fingrene i installationsfilen, så skal du blot klikke på download-knappen i bunden af denne side, som automatisk sender dig videre til udviklerens officielle download-side, hvor den nyeste installationsfil er tilgængelig.

Vi valgte at foretage vores egen test af VisBilleder på en PC med Windows 11, og her tog installationsprocessen kun et øjeblik. Hvis du ønsker en genvej til VisBilleder på skrivebordet, så har du mulighed for at tilvælge dette under installationen, men ellers kan du selvfølgelig også altid åbne værktøjet via startmenuen.

Vi testede version 1.0 af VisBilleder, som efter installationen fyldte cirka 43,5 MB på vores PC. Det optager altså ikke særlig meget plads på harddisken. Desuden er værktøjet nemt at afinstallere igen, hvis du ikke længere skal bruge det, men vi dog oplevede, at der var enkelte filer i roden af vores C-drev, som vi manuelt selv skulle slette, da disse ikke automatisk blev slettet.

Brugerflade og funktioner

Brugerfladen i VisBilleder kan både ses på GIF-billedet i toppen af anmeldelsen og på skærmbilledet herunder. Den består af relativt få knapper, men alligevel er den forvirende at bruge og hjælper dig ikke automatisk med at komme i gang, når du åbner det for første gang. Man har dog mulighed for at klikke på det lille informationsikon nede i højre hjørne, men hjælpesiderne er meget korte, så det er i høj grad op til dig selv at regne ud, hvordan VisBilleder fungerer.

VisBilleder organiserer billeder ved hjælp af lister, som består af billedmapper. Eksempelvis kan man forestille sig en liste ved navn “Familiebilleder fra 2023”, som så består af mapper med billeder fra forskellige begivenheder. Fra starten leveres VisBilleder med listen “Eksempel”, som kan tilgås ved at klikke på den ude i venstre side under menupunktet “Gemte lister”. Denne lister består af billedmapperne “Malerkunst” og “Dinoer”, og hvis du klikker på en af dem, så åbnes programmets billedfremviser i et nyt vindue.

Den indbyggede billedfremviser kan indstilles til at køre et slideshow med automatisk billedskift efter et valgt antal sekunder, men du kan selvfølgelig også vælge manuelt at gå frem og tilbage mellem billederne. Desuden har du mulighed for at gemme menuen af vejen og åbne billedfremviseren i fuld skærm, men vi er ikke imponeret over denne fuldskærmsfunktion, da der stadig er en tynd hvid linje rundt langs kanten af skærmen.

Selvom VisBilleder i teorien lyder som et simpelt program, så opstår der frustration, når der skal oprettes en ny liste. Selvom liste-menuen optræder i venstre side af brugerfladen og mappe-menuen optræder i højre side, så oprettes nye lister alligevel i bunden af programmet til højre. Ved tryk på “Ny liste”-knappen oprettes der desuden ikke en ny liste, før man også har tilføjet en mappe til listen, men selv når man har fulgt alle de nødvendige trin, så er listen stadig ikke at finde, før man manuelt har klikket på “Opdater” i liste-menuen. Programmet registrerer altså ikke den nye liste af sig selv, før man også har klikket på opdateringsknappen.

Desuden er det også værd at nævne, at VisBilleder som sådan ikke byder på nogle unikke eller avancerede funktioner. Hvis du eksempelvis finder ud af, at et af dine billeder vender forkert, så er der desværre ikke en rotationsfunktion eller en spejlvendingsfunktion indbygget i VisBilleder. Dette er ærgerligt og lidt skuffende, da funktioner som disse ofte er at finde i moderne billedfremviser-værktøjer.

Konklusion

Den danske udvikler Flembo står bag mange programmer, som du kan finde her på Download.dk, men VisBilleder er desværre ikke et af udviklerens bedste værktøjer. Funktionaliteten er alt for skrabet, og selv hvis du blot søger et simpelt billedfremviser-program, så vil du sandsynligvis hurtigt blive frustreret, når du skal oprette nye billedlister, da brugerfladen er både rodet og forvirrende. Desuden fungerer fuldskærmsfunktionen ikke optimalt. Derfor lander vores samlede bedømmelse på 2 ud af 5 stjerner, da vi ikke kan anbefale VisBilleder til vores brugere, når der er bedre og flottere alternativer derude med langt flere funktioner.

Et godt alternativ: Xlideit Image Viewer

Hvis du søger et godt billedfremviser-værktøj til Windows, så anbefaler vi, at du eksempelvis tager et kig på Xlideit Image Viewer. Værktøjet er 100 % gratis, og du kan læse vores anmeldelse af det ved at klikke lige her. Desuden kan programmet ses på GIF-billedet herunder.

Xlideit Image Viewer byder desuden på en række basale billedredigeringsfunktioner, som eksempelvis giver dig mulighed for at foretage rotation, kloning og konvertering til andre billedformater. På den måde kan du ordne disse ting direkte i programmet uden selv at skulle finde billederne på harddisken og foretage disse ændringer manuelt med et andet billedprogram.

Som nævnt tidligere, så kan vi desuden også anbefale dig at tage et kig på vores softwarekategori med billedfremvisere, da du her finder en lang række af lignende værktøjer, og mange af disse kan downloades helt gratis! Overvej ligeledes at besøge Download.dk igen i fremtiden, da vi hele tiden opdaterer vores hjemmeside med nye spændende programmer og spil!

Download VisBilleder 1.0 her

Screenshots
Detaljeret information
Downloads
29

Version
1.0

Tilføjet
15-05-2023
Kompatible systemer
Windows

Størrelse
45.3 Mb

Licens
Freeware

Opdateret
Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
Flembo
Detaljeret information
Brugernes Vurdering
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
Downloads
29
Version
1.0
Tilføjet
15-05-2023
Kompatible systemer
Windows
Størrelse
45.3 Mb
Licens
Freeware
Opdateret
17-05-2023
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
Flembo
0 0 1

Afinstallering af VisBilleder

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere VisBilleder fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find VisBilleder, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle VisBilleder være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.