Programmer » Multimedie » Billed-behandling

rEASYze download

Med rEASYze kan du ændre størrelsen på alle dine billeder på én gang! Download værktøjet gratis til Windows!

Her på Download.dk har vi tidligere taget et kig på Sniptool, der er et gratis værktøj til at gemme og redigere skærmbilleder med. Dan Stromi, som er udvikleren bag dette værktøj, har også lavet andre programmer, og et af dem er rEASYze. Her på siden kan du læse mere om rEASYze og dets forskellige funktioner. Derudover kan du også læse vores vurdering af værktøjet.

Udvikleren beskriver rEASYze som et såkaldt “image resizing tool”. På dansk betyder det, at det er et værktøj til at ændre størrelsen på billeder med. Det smarte ved rEASYze er, at man har mulighed for at gøre det med mange billeder på én gang. Hvis man har fem billeder, som man gerne vil ændre størrelsen på, så behøver man altså ikke gøre det individuelt på hver eneste billede fem gange i træk. Derudover indeholder programmet også nogle simple funktioner til billedredigering. Disse funktioner kan du også læse om lidt længere nede på denne side.

Sprog, platform og installation

rEASYze er desværre kun på engelsk, så hvis man ønsker at anvende værktøjet, så må man leve med, at sproget er ikke på dansk. Til gengæld er rEASYze helt gratis at hente og installere, så man behøver ikke betale noget som helst for det. Med hensyn til understøttede platforme, så er rEASYze udviklet til Windows. Brugere af Mac og Linux er desværre nødt til at finde et andet billedbehandlingsprogram.

Vi har lavet en lille test af rEASYze, så vi kan vurdere, om det er et program, som vi kan anbefale at downloade. Det gjorde vi på en PC med Windows 11 Home installeret. Umiddelbart forløb installation uden problemer. Faktisk skal man slet ikke installere programmet, for man skal bare downloade og udpakke på en ZIP-fil, som det ses på GIF-billedet under denne tekst. Vi valgte at udpakke mappen på skrivebordet.

rEASYze kan beskrives som et “portable” program. Altså et transportabelt program, da det som sådan ikke installeres på computeren. Derfor er det også nemt at slette det igen på et senere tidspunkt, hvis man ikke længere bruger programmet, for det kan man jo gøre ved bare at trække filerne over i papirkurven.

Noget virkelig smart ved transportable applikationer er, at man kan have dem med sig. Hvis du eksempelvis udpakker rEASYze til et USB-stik, så har du adgang til programmet overalt på alle Windows-computere, hvis du bare husker dit USB-stik. Hvis du gerne vil prøve andre transportable programmer, så kan vi anbefale dig at tage et kig på PortableApps.com, som du også kan finde her på Download.dk.

Vores indtryk af programmet

Som nævnt højere oppe, så har vi testet rEASYze på en PC med Windows 11 Home, og umiddelbart følte vi, at rEASYze levede op til udviklerens beskrivelse af værktøjet. Brugerfladen er simpel, så det er nemt at komme i gang med at bruge rEASYze.

Når man åbner rEASYze, så skal man starte med at vælge de billeder, som man gerne vil redigere. Det gør man ved at trykke på knappen “Add images” oppe i højre hjørne. Vi testede rEASYze på tre forskellige billeder af Einstein, men man kan jo vælge at redigere alle slags billeder. Fx kan man vælge at redigere sine ferie- eller bryllups-billeder, hvis man har lyst til det.

Hvis man blot ønsker at ændre størrelsen på billederne, så er det super nemt. Oppe i venstre hjørne af programmet kan man nemlig taste den ønskede højde og bredde. I de fleste tilfælde er det nok bedst, hvis man ikke ændrer på proportionerne, for så passer højden og bredden jo ikke længere sammen. Heldigvis sørger rEASYze automatisk for, at højden og bredden passer sammen, medmindre man specifikt vælger det fra i feltet “Constrain Prop.”.

Til sidst trykker man bare på “Save all” og vælger den ønskede filplacering. Herefter sørger rEASYze for at eksportere alle billederne i den ønskede størrelse til den filplacering, som man har valgt.

Mere avancerede funktioner

rEASYze er ikke kun designet til at redigere størrelsen på billeder med, for der er nemlig også nogle andre små funktioner indbygget i programmet. På sine billeder kan man fx justere lysstyrken, kontrasten og farvemætningen. Man kan også rotere, spejlvende og beskære billeder.

Man kan også tilføje vandmærker og tekst til billeder. Dette er smart, for hvis man fx skriver sit navn på sine billeder, inden man lægger dem op på nettet, så kan man være sikker på, at folk altid kan se, hvem der har taget billederne. Desværre er det ikke muligt at trække rundt med sit vandmærke og placere det helt præcist der, hvor man har lyst til, da programmet kun giver brugeren mulighed for at placere det i midten af billedet eller i et af de fire hjørner.

Det er dog vigtigt for os at nævne, at billedredigeringsfunktionerne i rEASYze er meget simple. Hvis man gerne vil lave større ændringer på sine billeder, så bliver man nødt til at bruge et mere kraftfuldt billedbehandlingsprogram. Eksempelvis kan man overveje at downloade gratis-programmet GIMP.

Konklusion

Overordnet set synes vi, at rEASYze er et fint lille værktøj. Vi oplevede ingen problemer med rEASYze, da vi selv testede værktøjet, og vi synes, at det er cool, at man kan bruge det til at ændre størrelsen på alle ens billeder, så man ikke skal sidde og bruge tid på at gøre det ved hvert billede individuelt. Som det er beskrevet højere oppe på siden, så er der også nogle ekstra funktioner til eksempelvis at tilføje vandmærker og tekst til sine billeder.

rEASYze kan dog kun bruges til meget simpel billedredigering. Hvis man ønsker et mere kraftfuldt billedbehandlingsprogram, så er GIMP et af de programmer, som man kan overveje at downloade. Fordi GIMP er langt mere avanceret end rEASYze, så er det dog også værd at huske på, at det sandsynligvis vil tage noget tid at lære, hvordan man anvender programmet.

Download rEASYze 2.9.1 her

Video
Screenshots
Detaljeret information
Downloads
262

Version
2.9.1

Tilføjet
25-07-2022
Kompatible systemer
Windows

Størrelse
0.4 Mb

Licens
Freeware

Opdateret
Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
Dan Stromi
https://www.reasyze.com/contact/
Detaljeret information
Brugernes Vurdering
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
Downloads
262
Version
2.9.1
Tilføjet
25-07-2022
Kompatible systemer
Windows
Størrelse
0.4 Mb
Licens
Freeware
Opdateret
02-08-2022
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
Dan Stromi
0 0 1
100 kr

Afinstallering af rEASYze

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere rEASYze fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find rEASYze, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle rEASYze være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.