Programmer » Multimedie » Billed-behandling

Paint.NET (Dansk) download

Paint.NET er et fremragende gratis billedredigeringsprogram, som kan downloades gratis til Windows!

Det kan være svært at finde et billedredigeringsprogram, som passer tilstrækkeligt for ens behov. Et af de mest populære programmer er uden tvivl Adobe Photoshop, men det er også et dyrt billedbehandlingsprogram. Hvis du mangler et gratis alternativ, som kan mange af de samme ting, så bliv her lidt endnu. Paint.NET er nemlig et fantastisk stykke software. Især når man tager det i betragtning, at det er helt gratis at downloade og benytte.

Sådan kommer du igang

For at bruge Paint.NET, så skal man selvfølgelig starte med at hente programmet. Det er en ZIP-mappe, som man henter ned. Den kan man eksempelvis vælge at udpakke på skrivebordet. Herefter klikker man bare på filen inde i mappen for at komme i gang med installationen.

Efter den hurtige installation, så bliver du præsenteret med en overskuelig brugerflade. Den lette navigation og overskuelighed skyldes uden tvivl det simple design. Designet er nok ikke ligefrem prisvindende, men det er aldeles praktisk. Alle funktioner og knapper ligger præcis, hvor man forventer, og der er altså derfor slet ingen forvirring, når man skal i gang med at redigere billeder.

Et hav af værktøjer

Når du har åbner Paint.NET finder du alle essentielle værktøjer til billedredigering foran dig. Lasso, markering, klip, gradient, tekst og mange flere er alle sammen inkluderet.

Når du så er blevet færdig med den ønskede billedredigering, så kan gemme dit billede i hvilket som helst format. Mange formater, som man kender det fra eksempelvis Adobe Photoshop, kan også findes i Paint.NET.

Fattigmandens Photoshop

Adobe Photoshop er et ret dyrt program, især hvis ens niveau i billedredigering er forholdsvis på amatørplan. Adobe Photoshop er ikke umiddelbart særligt brugervenligt, hvis man ønsker at prøve sig frem med billedredigering. Det er en kæmpe ulempe, da det er ekstremt frustrerende ikke at kunne formå at skabe det, som man ønsker, selv efter man har brugt en masse penge. Heldigvis kan Paint.NET opfylde langt de fleste ønsker. Og Paint.NET er så simpelt designet, at selv en amatør kan komme igang med at skabe flotte billeder.

Fælleskab

Hvis man nu forsøger sig i billedredigeringsverden, så er det altid en kæmpe hjælp at have et fælleskab, som altid er klar til at hjælpe en med ens spørgsmål. Paint.NET har formået at skabe et fælleskab, som har en perfekt blanding af eksperter og amatører. Dette fælleskab er meget venligt og velkomne til nye billedredigeringsfans og vil helt sikkert også byde dig velkommen med åbne arme. Man behøver dog ikke tage direkte kontakt til brugere af Paint.NET for hjælp, da fælleskabet også har bidraget til en masse vejledningsvideoer, som kan hjælpe dig på vej.

Udvikling og opdatering

Paint.NET startede som en passionshobby for en universitetsstuderende, men den hurtige succes af programmet fangede Microsofts øjne. Den originale tanke var, at Paint.NET skulle erstatte det standard Paint program, som Microsoft tilbyder alle deres Windows-systemer. Gennem tiden forblev Paint.NET selvstændigt. Men siden første udkast af Paint.NET har der været et hav af opdateringer. Opdateringer, som umiddelbart altid giver nogle nye og spændende funktioner til brugerne. Nogle gange er det ekstrafunktioner, andre gange er det optimering.

Konklusion

I bund og grund er Paint.NET et fremragende billedredigeringsprogram at have ved hånden. Programmet har en masse funktioner, som man kan finde i Adobe Photoshop. Ja, programmet er en smule amatør, men det er også gratis. Der er en passion i udviklingen, og det virker som om, at målet er, at alle skal have mulighed for at lave billedredigering, uanset hvor mange penge man har. Passionen og brugervenligheden bliver især udtrykt ved, at programmet er oversat til diverse sprog, herunder også dansk. Så hvis du har lyst til at prøve dig af kreativt, så synes vi, at du skulle give Paint.NET en chance. Hvis du leder efter andre multimedieprogrammer, så har vi en masse alternativer, som du kan downloade og læse anmeldelser af ved hjælpe af dette link.

Nyheder i version 5.0: Denne opdatering blev udgivet i januar 2023 og indeholder et hav af opdateringer og nye funktioner, herunder understøttelse af trykfølsomme pens og tablets, bedre GPU-support og meget andet. Læs mere om alle nyhederne i version 5.0 ved at klikke lige her.

Download Paint.NET (Dansk) 5.0.11 her

Screenshots
Detaljeret information
Downloads
5.819

Version
5.0.11

Tilføjet
18-01-2018
Kompatible systemer
Windows

Størrelse
220 Mb

Licens
Freeware

Opdateret
Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
dotPDN LLC
Detaljeret information
Downloads
5.819
Version
5.0.11
Tilføjet
18-01-2018
Kompatible systemer
Windows
Størrelse
220 Mb
Licens
Freeware
Opdateret
28-11-2023
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
dotPDN LLC
4 0 6

Afinstallering af Paint.NET (Dansk)

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere Paint.NET (Dansk) fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find Paint.NET (Dansk), markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle Paint.NET (Dansk) være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.