Programmer » Generelt » Underholdning & Viden

Athan download

Download Athan gratis - muslimsk livsstilsprogram

Athan er en app, som gør det muligt at danne sig et overblik over de vigtigste bønner inden for Islam, gennem adhan princippet, som en mu’adhin normalt ville kalde ud. Her er det i stedet enten din telefon eller din computer som gør dig opmærksom på kommende bede tider.

Om du blot ønsker at få påmindelser på din telefon og computer, så du bliver mindet om at bede, eller om du gerne vil have et program, som blandt andet indeholder en digital Koran og muligheden for at kunne spore de vigtigste islamiske begivenheder, så kan dette program gøre det (selvom nogle af funktionerne kun kan opnås ved at købe premium versionen, men dette forklarer vi nærmere i de kommende sektioner). 

Hvorfor kan det være en god idé med en spirituel app?

De fleste personers hverdag er travl og selv den mest fromme muslim kan til tider ende i situationer, enten i privatlivet, eller på grund af arbejde eller lignende, som kan gøre det svært at overholde Islams anden søjle; ?al?h.  

Mange institutionaliserede og organiserede religioner opfordrer faktisk ligefrem til at bruge en form for dagbogs værktøj, som kan hjælpe dig med at studere og forbedre din religiøse/spirituelle forbindelse. Dermed kan du se din telefon eller computer som en aktiv del af din spirituelle forbedring, i stedet for et fokus stjælende stykke teknologi, som det eller tit bliver portrætteret som. 

De største forskelle mellem computer- og mobil versionen

Computer programmet bliver tydeligvis ikke opdateret i samme grad som mobil appen, og ligner dermed et program, som sidder fast i 90ernes æstetik, med nogle meget simple funktioner indbygget. 

Programmet ligger passivt, enten nede på proceslinjen eller gemt ovre blandt dine skjulte ikoner. Når det er tid til at bede, vil programmet enten poppe frem eller blinke med en farve på proceslinjen, så du kan se at det nu er tid til at du foretager dig noget spirituelt arbejde. 

Du kan købe Athan/Azan softwarens pro version til computer for at du for eksempel kan få lov til at læse Koranen og citere den, samt for at sende påmindelser ud til dit nærmeste netværk 

Mobil versionen er til gengæld meget moderne og indeholder langt flere funktioner end computerens; hvilket ellers plejer at være den anden vej rundt. 

Til gengæld er der også diverse overlap mellem de to versioner, såsom muligheden for at konvertere mellem den gregorianske kalender og en hijri calendar, som markerer Profeten Muhammeds migration fra Mekka til Medina i år 622 (ifølge den Gregorianske kalender), hvorfra han endte med at grundlægge den første Umma. 

Er du kun interesseret i at få et adhan program og intet andet?

Vi har tidligere skrevet en artikel om et lignende program, som dog kun fokuserede på selve bøn-delen og fungerede som en påmindelses applikation, som poppede op og informerede dig om, at det var tid til at bede. 

Dette indgår også i Athan appen, men nogle mennesker ønsker ikke nødvendigvis at få alle de andre funktioner med - dermed kan du downloade Qamar Athan i stedet.

En flot designet mobil app i gratis eller betalt version

Mobil appen er tydeligvis skabt til at følge med tiden; med flot grafik og en brugerflade som indlæser og opdaterer relativt hurtigt. 

Selvom at appen i sig selv er flot designet og har fulgt godt med mange lignende moderne apps, så er den gratis version nærmest ubrugelig, grundet den enorme mængde af reklamer, som spiller, både når du har trykket på et emne, og hvis der går for lang tid mellem at du foretager dig noget i programmet. 

I forhold til en app, som er fokuseret på at minde dig om hvornår det er tid til at bede, eller som kan bruges til at læse Koranen, give idéer til dua og til at minde dig om vigtige datoer i den islamiske kalender, er der rigtig mange forstyrrelser, som enten popper op eller skubber indhold op og ned på mobilskærmen. 

Dette kan selvfølgelig forbigås i premium versionen, som du kan få adgang til gennem et abonnement, som koster henholdsvis 17 kroner om måneden eller 105 kroner om året. Du har også mulighed for at prøve en gratis prøveperiode i 7 dage, for at mærke forskellen på den betalte og gratis version. Med den betalte version får du også andre valgmuligheder - blandt andet kan du skifte temaer i din digitale Koran og høre den deciderede Adhan fra muaddhiner over hele verden. 

Brug appens Accurate Qibla Finder

At bede mod Mekka er en aktiv del af den muslimske praksis og derfor er det vigtigt at vide præcis hvilken retning, du bør foretage dine daglige bønner i. Hvis du downloader appen på din iPhone kommer den med et indbygget kompas, som peger dig i den rette retning, og derudover kommer appen også med haptisk feedback (vibration), når du vender den helt præcise retning. 

Tilgængelighed på din telefon

Hvis du ejer en iPhone, så kan du installere den Athan app, som vi har beskrevet i afsnittet ovenfor, helt gratis eller med et abonnement. 

Hvis du er en android bruger, så ser det ikke ud som om, der er en app til dig fra Islamic Finder - til gengæld kan du stadig downloade Muslims: Platform for Discussions and Islamic Q&A, som er en social platform for muslimer, hvor man kan dele ud af sine erfaringer og dele gode idéer med hinanden, skabt af Islamic Finder. 

Konklusion

Athan er en god livsstils app til muslimer, da den indeholder de mest relevante funktioner og informationer og hjælper dig til at blive en bedre (eller i hvert fald mere konsekvent) troende. 

Programmet til computer er meget gammeldags og trænger ærligt talt til en kærlig hånd; men kan dog stadig sagtens bruges som en daglig påmindelse om at huske at bede på bestemte tidspunkter. 

Mobil versionen er super god, men bliver trukket lidt i point, fordi den nærmest er ubrugelig i sin gratis version, som er så fuld af reklamer, at du nærmest ikke kan bruge den uden at betale et abonnement. Heldigvis er abonnementet overkommeligt - og hvis du er seriøs omkring din tros udøvelse, så kan det være en rigtig god investering på længere sigt.  

Download Athan 4.5 her

Video
Screenshots
Detaljeret information
Downloads
431

Version
4.5

Tilføjet
29-10-2021
Kompatible systemer
Windows, iOS

Størrelse
8 Mb

Licens
Freeware (med mulighed for abonnement)

Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
Islamic Finder
Detaljeret information
Brugernes Vurdering
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
Downloads
431
Version
4.5
Tilføjet
29-10-2021
Kompatible systemer
Windows, iOS
Størrelse
8 Mb
Licens
Freeware (med mulighed for abonnement)
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
Islamic Finder
0 0 1
100 kr

Afinstallering af Athan

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere Athan fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find Athan, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle Athan være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.