Programmer » Generelt » Fil styring

Torrent Download download

Begynd at hente torrents nemt og hurtigt med Torrent Download, der kan downloades gratis her.

Torrents er for de fleste mennesker noget mærkeligt og mystisk. Man ved ikke rigtig, hvad det er, og det lyder lidt for kompliceret til, man gider at gøre brug af det. Måske har man hørt om torrents’ ulovlige side, og er derfor blev afskrækket fra at bruge dem. Så hvad er torrents? Hvorfor overhovedet downloade dem?

Torrent-downloades er i realiteten ikke et stort og uhyggeligt monster. Det er blot en af de mest effektive måder at dele og modtage store mængder af filer på. Med programmet Torrent Download af producenten Aaron Goldberg kan du få adgang til denne verden af hurtige downloads af store filer.

Download store filer uden at belaste dit netværk

Systemet bag torrent-downloads er fundamentalt decentraliseret. Det vil sige, at de filer du henter, ikke udelukkende kommer fra samme sted af. De bliver forsynet fra mange andre mennesker, kaldet for peers. Så udover at du henter filen fra personen, der har uploadet den, modtager du samtidig også portioner fra andre, der er i gang med det samme. Sådan optimeres downloadprocessen, så store mængder af filer kan hentes på ganske kort tid.

Det er på samme måde Torrent Download fungerer. Man henter typisk selve .torrent filen fra nettet, og indlæser den i programmet. Dernæst begynder den at forbinde til personen, der står bag filen, og alle andre der er forbundet med netværket. Dernæst vil filerne begynde at blive hentet ned på din computer.

Tilpas din torrent-downloads, så de passer bedst til dig og din forbindelse

Det er korrekt at download med torrent er mere skånsomt for dit internet, men det betyder ikke at det skåner det fuldstændigt. Det er stadig en hård proces, der trækker kraftigt på dit internet. Det betyder, du vil opleve sløvhed, når du for eksempel bruger din browser, hvor dine sider vil loade langsomt. Det er fordi du ikke blot henter en fil, men du sender dem også videre til andre forbundet på dit netværk.

Med Torrent Download kan du dog justere, hvor intensivt dine filer skal hentes og sendes videre, hvis du gerne vil bruge din computer imens. Du kan ændre på det, der hedder Upload- og Downloadrate. Som udgangspunkt står de på ”unlimited”, der betyder ubegrænset. Den vil altså bruge alle kræfter tilgængelige. Men det kan du naturligvis skrue ned på, hvis du skal få brug for det.

Til dig der er interesseret i at dele og hente store filer

Torrents er typisk kendt for deres brug i download af musik, film og spil på nettet (ofte ulovligt, vel at mærke). Det er dog langt fra det eneste, man kan bruge dem til. Torrent-filer er rigtig smarte, og kan spare dig tid og penge alt afhængigt af dine projekter.

Er du en musiker og gerne vil dele din musik med andre gratis? Ved at gøre det tilgængeligt som et torrent download kan du spare meget på dit bredbånd, da alle downloadere hjælpes ad med filerne. Det samme kan gælde for andre typer af medier, du producerer som dokumentarer, film osv.

Det kan også være en nem måde at flytte store mængder af dine filer over til andre computere eller til andre personer, der har brug for dem. Alt i alt, er det bare den bedste måde at dele filer på.

Det fantastiske ved at dele med store netværker

Det unikke ved software som Torrent Download er, at facaden er så simpel, men det der foregår bagved kulisserne er et kompliceret netværk af mennesker, der deler filer. Folk inddeles i to grupper herefter: seedere og leechere. En seeder er en person, der sender filen rundt til andre. Jo flere af dem, der er, jo hurtigere vil downloadhastigheden være. Leechere er dem, der er i gang med at hente den givne fil. De kontribuerer også til at sende filer rundt, men på en mindre plan.

Man kan altså side og hente en fil, mens du bliver hjulpet af en fra USA, Ecuador og Rusland på samme tid. Torrent-downloades er noget af det mest internationale, der findes, og det har revolutioneret måden hvorpå vi kan dele filer med hinanden over internettet i hele verden.

Traditionelt og klassisk 90’er softwaredesign

Torrent Download har det meget typiske design, vi kender fra dengang mange af os først begyndte at bruge en computer: slut 90’erne og begyndelsen af 2000’erne. Det er ikke ligefrem fordi det er kønt. Det synsmæssige er i hvert fald fattigt, og så er det sagt pænt.

Men igen, det ville jo blot være kirsebærret på toppen af en milkshake, og det behøver man ikke for at drikke den. Programmet er sat simpelt op, og det er nemt at bruge. Men klikker blot på download, og justerer de forskellige upload- og downloadhastigheder efter eget ønske. Så gør programmet resten selv, og din fil vil ligge på din computer i løbet af kort tid.

Alternativ/supplerende software

Når man arbejder med disse internationale og decentraliserede downloads burde det være en selvfølge, at man har et stærkt antivirusprogram på sin computer. Man kan ikke altid vide sig sikker på, at de filer man henter ikke til en vis grænse kan være kontaminerede. Med AVG Antivirus Free af producenten AVG Technologies kan du beskytte dig selv mod potentielle trusler. Det kan downloades gratis her.

En alternativ torrent-Klient der er mere moderne og har flere funktioner ville være BitComet af producenten BitComet. BitComet har en mere moderne og udpenslet brugerflade, der giver dig flere muligheder og et bedre overblik over dine torrents. Samtidig fungerer den også som en fantastisk downloadmanager generelt. Den kan altså en hel del, som Torrent Download ikke kan. BitComet kan downloades gratis her.

Konklusion

Er man en nybegynder til torrent-verden, og gerne vil have en blid indgang hertil, så er Torrent Download programmet for dig. Det er en af de mest simple og lige til programmer at hente torrents med, uden at skulle tage stilling til en lang række komplicerede valgmuligheder. Det kan uden tvivl anbefales til nybegyndere.

Download Torrent Download 1.0 her

Screenshots
Detaljeret information
Downloads
1.753

Version
1.0

Tilføjet
28-04-2010
Kompatible systemer
Windows

Størrelse
0.63 Mb

Licens
Freeware

Opdateret
Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
Aaron Goldberg
aarongoldberg201@gmail.com
Detaljeret information
Downloads
1.753
Version
1.0
Tilføjet
28-04-2010
Kompatible systemer
Windows
Størrelse
0.63 Mb
Licens
Freeware
Opdateret
29-05-2019
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
Aaron Goldberg
5 0 2

Afinstallering af Torrent Download

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere Torrent Download fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find Torrent Download, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle Torrent Download være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.