Programmer » For virksomheder » Tekstbehandling
Apache OpenOffice (Dansk) 4.1.14

Download Apache OpenOffice-kontorpakken til Windows, Mac og Linux gratis!
Næsten enhver har brug for kontorprogrammer til en vis grad, men problemet er at diverse kontor programmer kan koste en hel del penge. Men heldigvis, så er Apache OpenOffice et stærkt gratis alternativ.
Man kunne frygte at kvaliteten af programmet så er elendig, når det er gratis og reklamefrit, men faktisk er Apache OpenOffice identisk med Microsoft Office pakken på rigtig mange områder.
Den eneste væsentlige forskel på programmerne er genvejsknapperne, de ligger på lidt forskellige steder og er anderledes udformet. Man vænner sig dog hurtigt til dette og efter noget tid med programmet, så bemærker man det ikke længere.
OpenOffice indeholder en lang række programmer, som du også finder i Office-pakken. Blandt andet et skriveprogram, som fungerer meget ligesom Microsoft Word. Derudover, så er der også et alternativ til Excel, PowerPoint, et modul til tegning, til databaser og et til websideredigering.
Der er altså ikke nogen mangel på klassiske kontorprogrammer i pakken, og de har alle sammen sammen en kvalitet næsten som dem du ville finde i Microsoft Office Pakken.
Det undrer os ikke, at OpenOffice minder meget om Microsoft Office Pakken, for Apache OpenOffice er faktisk udviklet af en række folk, som tidligere har været ansat hos Microsoft.
Understøttede formater
Du behøver heller ikke frygte for om arbejdet lavet i Apache OpenOffice er samarbejds dueligt med Microsoft Office-brugeres arbejde. Hvis du eksempelvis har forfattet et dokument, så kan du gemme filen som en Microsoft Office fil, så dem, der benytter Microsoft Office med lethed kan åbne din Apache software fil. Udover dette, så kan du selvfølgelig også gemme arbejdet i alle tænkelige alternative formater - formater som Microsoft Office også kan arbejde med.
Det gælder desuden ikke kun skriveprogrammet i OpenOffice, men også filer fra modulerne: Præsentation, regneark, tegning, databaser og websideredigering. De kan altså allesammen gemmes i netop det format, som du har behov for.
Forskellige sprogpakker og versioner
Apache OpenOffice har eksisteret siden oktober, 2001 og Libra (organisationen bag) har derfor en del års erfaring med at udvikle kontorprogrammer. Den lange levetid betyder også, at der er udviklet diverse sprogpakker hertil. Herunder dansk. Det er den danske version, som du finder her, men skulle du ønske andre sprog, så kan du finde dem ved at benytte dette link.
Levetiden har gjort, at der er en masse forskellige versioner af Apache OpenOffice. Kontorpakken er nemlig tilgængelig til både Windows, Mac og Linux. Som en tilføjelse, så har Apache OpenOffice siden oktober, 2001 haft intet mindre end 85 millioner downloads.
Opdateringer og fremtid
Som nævnt, så har Apache OpenOffice eksisteret i mange år efterhånden, og i denne levetid så er der udviklet en lang række versioner af programmet. Så hvis historien gentager sig, så vil OpenOffice også i fremtiden ofte blive opdateret. Det er altid et vigtigt parameter når man skal udvælge et stykke software; at programmet bliver opdateret hyppigt.
Der kommer altid nye krav, og forskellige formater, som kontorprogrammer helst skulle kunne understøtte. Med Apache OpenOffices hyppige opdateringer, så skal du ikke frygte at du sidder fast med et format, som ikke kan åbnes eller redigeres i.
Konklusion
Som konklusion, så er Apache OpenOffice et fremragende alternativ, hvis man ikke har lyst til at betale for et kontorprogram, men samtidig gerne vil have et decideret program installeret til det, modsat Google Docs. Microsoft Office-pakken er uden tvivl et stærkt kontorprogram, men Microsoft kræver også mange penge for at man kan benytte det.
Der skal helt sikkert en smule tilvænning til, når man skal benytte Apache OpenOffice, men efter få timer, lagde vi faktisk ikke længere mærke til, at vi benyttede et alternativ.
Det kan også være, at du har flere computere i husstanden og at en af dem ikke har kontorprogrammer installeret. Her er OpenOffice også en god mulighed, da du med lethed kan sidde på din bærbar og arbejde med diverse programmer, og derefter sende dem til en eventuel stationær, og dernæst fortsætte arbejdet uden at løbe ind i problemer. Og det er også selv hvis din stationære har Windows installeret, og din bærbar eksempelvis er en Apple-computer med styresystemet macOS.
Den store variation af sprogpakker er også for os en indikation på, at udvikleren har en passion for produktet og brugerne deraf. Sprogpakkerne indeholder en stor mængde forskellige sprog, og oversættelserne er også helt perfekte. Vi benyttede både den engelske og danske, og der var ingen tvivl om, at der var blevet brugt mange timer på at perfektionere oversættelserne.
Apache OpenOffice er også lynende hurtigt! Vi var meget overraskede over dette, da man umiddelbart skulle tro at et alternativ til Microsoft Office-pakken ville være langsommere at benytte sig af. Men det viste sig at være helt modsat.
Apache OpenOffice åbner og er klar til brug inden for få sekunder og det er uanset om du åbner eksterne filer eller lokale filer fra din harddisk. Det føles også lidt som om, at Apache OpenOffice er hurtigere til at registrere, når man trykker på tastaturet.
Installationen af programmet kører også helt glat og det tager kun få minutter fra du har downloadet programmerne her fra Download.dk, til du er klar til at benytte OpenOffice. Så hvis du har behov for alternative kontorprogrammer, som i en vis grad matcher eller er overlegen til Microsoft Office-pakken, så kan vi varmt anbefale Apache OpenOffice.
- Gratis
- På lokale sprog
- Ikke standarden
Partnere:
Annoncering:
download.dk:
Afinstallering af Apache OpenOffice (Dansk)
- Åben kontrolpanelet i Windows
- Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
- Find Apache OpenOffice (Dansk), markér det og vælg “Afinstaller”
- Følg nu processen