Programmer » For virksomheder » Organisering

Lunatask download

Download Lunatask gratis og få ordnet dine ting til tiden

Føler du dig også nogle gange overvældet af de daglige gøremål? Har du svært ved at strukturere din tid og overholde ting, du sætter dig for? Vil du gerne have et større indblik i dine daglige vaner og dit humør fra dag til dag? Lunatask kan alt dette og meget mere, alt sammen samlet i én enkelt app. 

Hvordan appen fungerer

Når du åbner programmet op, har du en oversigtsbjælke i venstre side af vinduet. Her kan du danne dig et overblik over de ting, du kan gøre i appen. Øverst er der “dit” symbol, som tager dig ind på et vindue med en kalender i højre side og en task list i midten, hvor dine daglige opgaver står i rækkefølge (som kan justeres løbende, så f.eks. de vigtigste, ellers nyeste opgaver står øverst). 

Sikr dit indhold med kryptering

Første gang, du downloader programmet og åbner det op, bliver du bedt om at lave en bruger. I forbindelse med dette, bliver du bedt om at lave en krypteret kode. Det vil sige, du laver dit password ligesom du normalt ville, men skulle du risikere ikke at kunne huske din kode på et tidspunkt, så vil du ikke have mulighed for at tilgå dit indhold overhovedet. 

Dette er super godt af sikkerhedsmæssige årsager; mindre godt, hvis du virkelig ikke kan huske dine login informationer. 

Programmet er desuden en-til-en krypteret, hvilket vil sige, at firmaet som har skabt programmet, kun får din e-mail at se (når du laver din bruger). Alt indhold som du lægger ind i programmet, inklusiv din Google Kalender, er kun tilgængeligt for dig. 

På denne måde kan du også tilføje information, som ikke vedkommer andre, uden at skulle spekulere på, hvem der eventuelt har adgang til den. Virksomheden bag Lunatask beskriver selv deres krypteringsværktøj som værende en: “... industry leading encryption algorithm”, som holder styr på dine private informationer. 

Kombiner med din Google Kalender (premium)

Ikke nok med at Lunatask er en to do liste og habit tracker, så indeholder programmet også forskellige elementer, som gør det passende at linke det sammen med din kalender på din telefon eller computer. 

Bemærk dog, at denne egenskab kun følger med i den betalte version. 

Tag noter direkte i Lunatask - endda med Codeblock integrering

Lunatask lader dig også tage noter i programmet, hvis du skulle have lyst til det. Du kan navngive de forskellige noter og skrive bullet points ned (punkt forms noter).

Du kan endda også bruge code blocks til at skrive, hvis du er IT-programmør og godt kan lide at bruge inline code. Derudover bruger Lunatask markdown references i forbindelse med formatering af deres noter. Det vil sige, at du kan skrive visse ting ind i noterne, for at få dine noter til at se ud på en bestemt måde. 

Hvis du har en note som er særligt vigtig, så kan du også låse den fast øverst på siden, så du altid har adgang til den, ligegyldigt hvor mange noter du måtte lave. 

Disse task notes er også secure notes, netop på grund af den førnævnte krypteringsprocess. 

Brug Quick Add funktionen og glem aldrig en vigtig funktion igen - heller ikke uden internet

Med Quick Add funktionen, kan du tilføje opgaver til din dag, ligegyldigt hvor du er, og om du er på internettet eller ej. Du får et privat link som du derefter kan tilgå når du igen får adgang til internet. Du kan endda tilføje Quick Add til din hjemmeskærm på din telefon, så din to-do liste altid er ved hånden, selv når du ikke har dækning. 

Andre programmer, vi kan anbefale dig

Hvis du godt kan lide at tage noter og synes at notefunktionen i Lunatask er fin nok, men samtidig også godt kan mærke, at det ikke er hovedfokuset i programmet, så kan du finde et program, hvis hovedfunktion er netop dette. Evernote er for eksempel et gratis notat program, som du kan bruge til at skrive dine vigtigste ting ned i.

Hvis du bruger Lunatask i forbindelse med dit arbejde, kan du også vælge at holde kontakten med dine kolleger, eller arbejde sammen på et projekt skriftlige eller mundtligt, med Microsoft Teams

LeaderTask, derimod, er et program som minder rigtig meget om Lunatask, faktisk minder de to programmer så meget om hinanden, indholdsmæssigt, at du kan bruge begge to til de samme ting, men der er visse æstetiske forskelle, som ender med at gøre udfaldet for hvilket program, du skal vælge. LeaderTask er dog særligt fokuseret på samarbejde, hvor LunaTask på nogle områder er mere fokuseret på dig, individuelt. 

Konklusion

Lunatask er et smart program, som kan hjælpe med at give dig et bedre overblik over ikke mindst dine daglige gøremål, men også dit overordnede humør, og kan fungere som en hjælpende hånd, når du prøver at slippe af med dårlige vaner, eller bygge nye op. 

Brugeroplevelsen er generelt god, takket være programmets simple, men stilrige design, og de værktøjer, du får med i softwaren. 

Download Lunatask 1.1.5.0 her

Screenshots
Detaljeret information
Downloads
440

Version
1.1.5.0

Tilføjet
23-11-2021
Kompatible systemer
Windows, MacOS, Linux

Størrelse
192 Mb

Licens
Freeware

Opdateret
Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
Michal Krejci
https://lunatask.app/contact
Detaljeret information
Brugernes Vurdering
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
Downloads
440
Version
1.1.5.0
Tilføjet
23-11-2021
Kompatible systemer
Windows, MacOS, Linux
Størrelse
192 Mb
Licens
Freeware
Opdateret
18-02-2022
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
Michal Krejci
0 0 1

Afinstallering af Lunatask

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere Lunatask fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find Lunatask, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle Lunatask være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.