Programmer » For virksomheder » Lommeregnere & omregnere

WordMat (Dansk) download

Download matematikprogrammet WordMat gratis her. WordMat er et populært matematikprogram, der fungerer som en tilføjelse til Office Word, og det downloades af 10.000 brugere hver eneste måned. I denne artikel kan du læse mere om programmet samt finde ud af, hvor du kan hente det ganske gratis.  

 

Word og Microsoft Office 

Mange computerbrugere benytter i forvejen Office Word hver eneste dag til at nedskrive, lagre og dele mange forskellige typer af information, og således fungerer Word for mange som en digital notesbog. Mange benytter ligeledes programmet på deres uddannelser, når de skal skrive noter eller skriftlige opgaver. Word fungerer som en digital papirblok, og programmet tilbyder et hav af forskellige funktioner inden for tekstbehandling, blandt andet forskellige layouts, farver, kolonner, tabeller og skrifttyper og –størrelser, og programmet er på den måde yderst velegnet til mange forskellige typer af kontorarbejde og opgaveskrivning.  

Programmet Word indgår i Microsoft Office-pakken, som er en kontorpakke af software, der bruges af både private og virksomheder til mange typer af opgaver. Microsoft Office-pakken er den mest udbredte kontorpakke og indeholder kendte applikationsprogrammer til regneark, præsentationer og tekstbehandling, herunder blandt andet Excel, PowerPoint, OneNote og Word.  

 

 

WordMat – hvad er det 

WordMat er et gratis tilføjelsesprogram til Word, der er udviklet til gymnasiebrug. Ønsker man at bruge WordMat, skal man have Word på sin computer og dermed også Microsoft Office-pakken. Hvis du ikke allerede har Microsoft Office, kan du hente pakken her 

WordMat er udviklet til danske gymnasier, og programmet bruges på mange forskellige uddannelser, herunder blandt andet stx, htx, hhx og flere universiteter. Programmet WordMat tilføjer matematikfunktionalitet til Word og tilbyder mange hjælperedskaber til håndtering af matematiske problemstillinger. Downloader du WordMat, dukker der en ekstra fane op i dit Word-dokument, og her finder du de mange forskellige matematiske værktøjer. WordMat muliggør således, at du kan udarbejde alle dine matematikopgaver i Word.  

 

 

Hvad bruges WordMat til 

Du kan bruge WordMat til at lette dit arbejde med de fleste typer at matematiske problemstillinger, fordi tilføjelsesprogrammet tilbyder en hav af forskellige matematiske værktøjer, som muliggør, at du nemt og enkelt kan udregne en matematisk opgave. 

WordMat tilbyder blandt andet et ligningssystem, der kan bruges til numerisk og analytisk ligningsløsning. Derudover muliggør programmet graftegning samt statistik og sandsynlighedsregning, og WordMat kan også bruges til både lineær, eksponentiel, polynomisk og brugerdefineret regression.  

 

 

Du kan desuden beregne frekvenser, fraktiler, kvartilsæt samt middelværdi og spredning for observationssæt, og derudover kan programmet lave trappediagrammer og grupperinger af observationssæt. Du kan se et udvalg af ligningssystemet nedenfor.  

 

 

De mange forskellige matematiske funktioner muliggør, at du kan nøjes med at arbejde med dine matematikopgaver i ét dokument og dermed slippe for konstant at skifte frem og tilbage mellem forskellige programmer for at tegne grafer og løse ligninger. For at løse en ligning eller anden matematisk opgave, kan du blot højreklikke på ligningen.  

 


 

WordMat tilbyder desuden dansk som sprog, og på den måde er programmet nemt at komme i gang med og meget brugervenligt for danske studerende. Designet i WordMat trækker på Word’s i forvejen meget brugervenlige design, og derfor er WordMat nemt at anvende og få det fulde udbytte ud af som bruger.  

 

Download WordMat  

WordMat er et gratis program og kan nemt og hurtigt downloades her. Programmet passer både til Mac og Windows, så længe computeren indeholder én af de nyere versioner af Microsoft Office. Til Windows kan man bruge Office 2007, 2010, 2013 og 2016, og til Mac kan man bruge Office 2011 og 2016 – dog ikke ældre versioner.  

 

 

Ulemper ved WordMat  

Som nævnt kræver WordMat, at du i forvejen har downloaded én af de nyere versioner af Microsoft Office-pakken, så det er vigtigt, at du anskaffer denne kontorpakke, før du henter WordMat. Dette kan være en ulempe, hvis du ikke i forvejen har Microsoft Office, fordi det koster penge at anskaffe sig denne kontorpakke. WordMat fungerer desuden ikke til Word Online eller mobile versioner, hvilket også kan være en ulempe for nogle brugere. Men Microsoft Office er den mest udbredte kontorpakke i dag, og de fleste computerbrugere har i forvejen denne pakke liggende, så for mange vil disse ulemper ikke være noget problem, og langt de fleste kan downloade og benytte WordMat med det samme. Oplever du alligevel problemer med programmet, kan du læse svarene på de oftest stillede spørgsmål her. 

 

 

Andre programmer som WordMat 

Der findes mange andre hjælpeprogrammer, som tilbyder flere af de samme matematiske redskaber, som WordMat tilbyder.  

Et alternativ til WordMat er eksempelvis Graph, som du kan bruge til at tegne grafer over matematiske funktioner i et koordinatsystem. Herefter kan du nemt gemme et billede af koordinatsystemet eller kopiere det til et andet program. Graph er ligesom WordMat gratis og kan hentes her.  

Et andet eksempel på et gratis matematikprogram er GeoGebra. Du kan bruge programmet til at lave matematiske illustrationer, og det kan hjælpe dig til at finde ud af, hvordan en matematisk problemstilling kan gribes an. Programmet tilbyder blandt andet værktøjer inden for graftegning og geometri og kan både bruges af Mac og Windows.  

Hvilket program der passer bedst til dine behov er svært at svare på, men blandt de nævnte tilbyder WordMat den bredeste vifte af matematiske værktøjer. 

  

Konklusion  

Alt i alt er WordMat et meget brugbart tilføjelsesprogram til Word, som letter dit arbejde med matematiske problemstillinger, og WordMat er velegnet til alle, der skal løse alle typer af matematiske opgaver. Fordelen ved, at WordMat fungerer som en tilføjelse i Word, er, at hvis du skal lave en matematikaflevering, så kan du operere i samme dokument hele tiden, og du slipper dermed for at skifte frem og tilbage mellem forskellige programmer for at tegne en graf eller løse en ligning. Således letter WordMat dit arbejde med matematiske opgaver.  

WordMat’s design er overskueligt og brugervenligt, og designet gør det let af finde frem til og benytte de mange matematiske værktøjer, som programmet tilbyder. Så snart du lærer at mestre WordMat, vil din opgaveskrivning og matematiske problemløsninger blive lettede betydeligt, fordi du får indblik i WordMat’s fulde potentiale og alle de mange matematiske funktioner, programmet kan tilbyde. 

WordMat er meget brugbart for dig, der skal løse mange forskellige typer af matematiske opgaver. Programmet er yderst brugervenligt, og kender du i forvejen til Word, kommer du hurtigt i gang med at bruge WordMat og alle dets mange matematiske funktioner. 

Download WordMat (Dansk) 1.13 her

Screenshots
Detaljeret information
Downloads
2.996

Version
1.13

Tilføjet
21-11-2018
Kompatible systemer
Windows, Mac

Størrelse
133 Mb

Licens
Freeware

Opdateret
Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
Eduap
Detaljeret information
Downloads
2.996
Version
1.13
Tilføjet
21-11-2018
Kompatible systemer
Windows, Mac
Størrelse
133 Mb
Licens
Freeware
Opdateret
17-05-2019
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
Eduap
5 0 6

Afinstallering af WordMat (Dansk)

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere WordMat (Dansk) fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find WordMat (Dansk), markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle WordMat (Dansk) være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.