Programmer » For udviklere » Webudvikling

Mobirise download

Lav dine egne hjemmesider uden at kode med det fantastiske program Mobirise, som du kan downloade gratis lige her.

Før i tiden tog det flere år at lære at lave en hjemmeside. Man skulle lære et kodesprog som HTML eller lignende, inden man kunne begynde at skabe sit website fra bunden. I dag er der heldigvis mange andre muligheder, og en af dem hedder Mobirise, som du kan downloade gratis lige her. Mobirise er et program, der gør det muligt for alle at skabe deres helt egen hjemmeside uden at kode en eneste linje. 

Programmet beskrives som en visuel website builder, hvor du altså ændre hjemmesiden mens du kigger på den, uden at skulle ind “bagved”. Programmet klarer al kodningen for dig, og du skal dermed blot koncentrere dig om at tilføje det, du har brug for, og fjerne det du vil undvære.

Hvordan gør man?

Mobirise virker således, at du kan klikke på alle elementer, du kan se, hvorefter du kan fjerne dem eller modificere dem. Klikker du på et stykke tekst som eksempelvis overskriften, kan du ændre denne, mens du også bestemmer farven og placeringen.

De mange forskellige elementer er inddelt i såkaldte blokke, som du kan fjerne og tilføje. Ønsker du at tilføje en ny blok, klikker du på den røde cirkel nederst til højre. Den åbner en menu, hvor du kan vælge fra en masse forskellige elementer. Disse elementer er standardiserede udgaver, som du selvfølgelig kan ændre efter dit behov. Du bestemmer selv, hvilke billeder der skal gøres brug af, og hvordan det skal se ud.

Til de ikke-tekniske

Programmet er skabt til dig, der ikke kan kode en hjemmeside fra bunden. Det er altså de ikke-tekniske af os, som udviklerne har haft in mente, da dette program blev skabt. Dette er dog ikke ensbetydende med, at du ikke kan få stor gavn af programmet, selvom du også kan kode. Programmet kan nemlig være langt mere behageligt at arbejde i, netop fordi du sidder og ændre hjemmesiden visuelt, mens du kigger på den.

Automatisk mobilvenlighed

I dag skal en hjemmeside ikke kun udvikles til at kunne vises på en computerskærm. Mange benytter både tablets og smartphones til at browse internettet, og netop derfor skal din hjemmeside også gøres mobilvenlig. Dette behøver du dog ikke at bekymre dig om, hvis du benytter Mobirise. Programmet laver helt automatisk din hjemmeside mobilvenlig, så den ser flot ud både på computer og mobil. 

Premium-udgaven

Der findes både en gratis udgave og en Premium udgave af programmet, og det er som nævnt den gratis udgave, som du her på siden kan downloade. Der er dog en masse fordele at hente, hvis du vælger at benytte dig af Premium-udgaven. Eksempelvis får du adgang til flere tusinde eksklusive og interessante temaer, som gratis-udgaven ikke giver adgang til.

Alle disse temaer indeholder en masse funktioner, tabs, sliders, tidslinjer, introer, gallerier, tællere og meget mere, som du ikke får med i gratis-udgaven.

Kan du kode?

Er du en af dem, som er i stand til at kode, så giver Premium-udgaven også en helt særlig funktion, som kan blive meget brugbar for dig. Du får nemlig adgang til Mobirises Code Editor, hvori du kan tilgå hjemmesidens kode direkte i programmet. Dermed kan du både gøre brug af programmets visuelle website builder, mens du også kan kode hjemmesiden. 

Mobirise til Mac

Som nævnt er det udgaven af Mobirise til Windows, som du downloader her på siden. Programmet er dog heldigvis også udviklet til Mac-brugere, så vi alle kan få glæde af det. Er du Mac-bruger, og ønsker du at downloade programmet, kan dette gøres på udviklernes hjemmeside, hvor du også kan læse meget mere om Mobirise til Mac.

Opdateringer

De mange hundredvis af temaer, som du med gratis-versionen har adgang til, kan selvfølgelig hurtigt blive brugt op, hvis du går i krig med programmet. Heldigvis arbejder udviklerne ekstremt hårdt for at holde programmet opdateret med nye temaer og funktioner. Derfor vil du opleve, at du ofte får nye muligheder, som du kvit og frit kan gøre brug af.

Konklusion

Mobirise er et simpelt værktøj til at skabe hjemmesider uden at kunne kode en eneste linje selv. Du tilføjer og fjerner de elementer, du vil gøre brug af, mens du kan ændre skrifttyper, farver og meget andet uden de store kvaler. Programmet er skabt til de, der ikke besidder evnerne til at kode en hjemmeside, mens erfarne kodere dog også kan få gavn af programmet. Du downloader det helt gratis lige her på siden.

Download Mobirise 4.11.3 her

Screenshots
Detaljeret information
Downloads
762

Version
4.11.3

Tilføjet
01-11-2019
Kompatible systemer
Windows

Størrelse
5 Mb

Licens
Freeware

Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
Mobirise
Detaljeret information
Brugernes Vurdering
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
Downloads
762
Version
4.11.3
Tilføjet
01-11-2019
Kompatible systemer
Windows
Størrelse
5 Mb
Licens
Freeware
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
Mobirise
0 0 1

Afinstallering af Mobirise

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere Mobirise fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find Mobirise, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle Mobirise være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.