Programmer » Browsere » Browsere

Polarity Browser download

Download internetbrowseren Polarity Browser gratis her

Står du og kigger efter en ny internetbrowser? Dem er der mange at vælge imellem, så hvad er vigtigt for dig? Et af de emner, der fanger folks opmærksomhed mere og mere, er privatlivets beskyttelse. Det er kommet frem i lyset at tjenester som f.eks. Google og Facebook samler langt mere data om os, end vi tidligere havde forestillet os. 

Dataen bruges til mange ting, specielt i forhold til markedsføring. Og er der noget galt i det? Måske ikke. Men det er stadig en foruroligende tanke, at en ansigtsløs virksomhed ved mere om dig, end den burde. 

Hvis du leder efter en browser, der gør noget for at beskytte dit privatliv og samtidig giver dig en lækker oplevelse med hurtige hastigheder, så læs videre her, hvor vi udforsker Polarity Browser.

En browser der er blid mod dit system

Hvis du er fast bruger af en browser som Google Chrome, så har du nok lagt mærke til, at den æder ret meget af din computers ydeevne. Det gælder specifikt din RAM. Det kan derfor være svært at have Google Chrome kørende samtidig med mange andre programmer, hvis du bruger en computer med begrænset ydeevne. Det er ikke helt optimalt. 

Polarity Browser er herimod bygget til at være minimalt belastende for dit system. Browseren tærer hverken hårdt på din CPU eller RAM. Det betyder for det første, at browseren er hurtig. Den starter hurtigt op, loader hurtigt internetsider osv. For det andet kan du have den kørende med mange tabs samtidig med, du bruger andre programmer, uden at opleve en reduceret hastighed på din computer. 

Glem aldrig et password igen

Polarity Browser har en indbygget passwordmanager. En passwordmanager er en extension til browseren, som kan gemme de passwords, du indtaster på sider. Når passwordet er gemt, kan manageren automatisk logge dig ind på dine mest brugt tjenester. 

Det er smart fordi ét: du behøver ikke skrive dine passwords ind igen og igen, og to: du behøver heller ikke huske dem i hovedet eller skrive dem ned på papir. Når du ikke behøver at huske dine passwords i hovedet, kan du også gøre dem langt mere komplicerede og stærke for at undgå at blive hacket. 

Password manageren i Polarity Browser er desuden også enkrypteret. Det vil sige at dine passwords er låst og gemt bag en stærk kode. Selv udviklerne bag browseren kan ikke se, hvad du har indtastet. Det kan kun du. 

Polarity i forhold til dit privatliv

Polarity fremhæver meget deres privatlivspolitik på deres hjemmeside. Så hvordan hjælper Polarity Browser dig med at beskytte dit privatliv?

For det første, så er det meget begrænset, hvor meget information browseren samler omkring dig. Den samler faktisk ikke rigtig noget. 

Det eneste de vil samle sammen, det er crash reports. Hvis Polarity Browser af en eller anden grund crasher på dit system, så sender browseren en rapport afsted, så de kan bruge den til at forbedre deres produkt. Men hvis du ikke ønsker dette, så er det muligt at slå det fra. 

Som sagt tidligere, så får de heller ikke nogen information fra din passwordmanager, og browseren er endda optimeret til at kunne få en VPN tilsluttet til sig. 

Træt af reklamer?

Det er vi nok alle sammen efterhånden. Reklamer fylder alle hjemmesider vi besøger, og kan gøre livet ret surt. De gør det langsommere at loade hjemmesider, og så er der pop-up reklamer, hvor man skulle tro, de kun var lavet for at irritere os. 

Reklamer er mange hjemmesiders levebrød, men hvor ofte kigger vi på de reklamer og tænker: “Det er et troværdigt firma” eller “Det produkt vil jeg gerne have”? Ikke ofte. 

Polarity Browser har derfor en built in adblocker, der fjerner langt de fleste reklamer fra de sider, du besøger.  

Polarity apps

Polarity Browser skulle også efter sigende være et meget modificerbart program. Det vil sige, at tredjepartsudviklere selv kan lave scripts og apps til browseren. For eksempel kan man downloade andre temaer til browseren. 

Under produktionen af denne anmeldelse er Polarity i gang med at lave en slags “Store” hvor du kan købe eller downloade apps og modifikationer til browseren. Hvordan det kommer til at se ud bliver spændende. 

Et design du måske kender

Polarity Browser er powered af Chromium og Trident. Chromium er det framework, som Google Chrome også er designet ud fra. Derfor vil Polarity komme til at ligne Chrome i høj grad. Og det er der ikke noget galt i; Chrome har altid haft et fint design. 

Browseren fungerer som hver anden browser med et søgefelt og en værktøjslinje i toppen, og ellers er resten af brugerfladen dedikeret til at vise hjemmesiderne. 

Noget vigtigt at lægge mærke til er indstillingerne. Her vil du som noget af det første have lyst til at kigge på. Herinde kan du f.eks. slå forskellige typer af ad blockers til og ændre temaer for browseren. Du kan også indstille din foretrukne søgemaskine og meget andet. Så brug et par minutter herinde, for at gøre browseren perfekt for dig. 

Ellers fungerer den som alle andre browsere. Du burde ikke støde på noget uventet eller spøjst. Det gør den brugervenlig og komfortabel for alle. 

Alternativ software

Som sagt i introduktionen, så er der mange browsere på markedet. Polarity skiller sig dog positivt ud. Men derfor kan man også godt kigge på noget andet. Her kan Maiar Browser anbefales. 

Maiar prøver på det samme som Polarity gør. Mere beskyttelse af privatlivet, en hurtigere browser etc. Maiar gør skam også et rigtig fint job her, men om den er bedre end Polarity er svært at bedømme. Men hvis det har interesse, kan du læse mere om og downloade Maiar Browser gratis her

Konklusion

Polarity Browser er en user friendly browser, der sikrer private browsing i høj klasse. Der er store muligheder for at brugerdefinere programmet, og tilpasse det specifikt til en selv. Det er klart en af de bedre “underdog” browsere.

Download Polarity Browser 10 her

Screenshots
Detaljeret information
Downloads
1.001

Version
10

Tilføjet
18-08-2014
Kompatible systemer
Windows

Størrelse
97.5 Mb

Licens
Freeware

Opdateret
Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
Stanley Lim
Detaljeret information
Downloads
1.001
Version
10
Tilføjet
18-08-2014
Kompatible systemer
Windows
Størrelse
97.5 Mb
Licens
Freeware
Opdateret
13-11-2020
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
Stanley Lim
3 0 2

Afinstallering af Polarity Browser

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere Polarity Browser fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find Polarity Browser, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle Polarity Browser være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.