Programmer » Browsere » Browsere

Pale Moon Browser download

Download Pale Moon (Dansk) Web Browser til Windows Gratis

Hvis du leder efter en ny internetbrowser, så har du heldet med dig. Vi har nemlig afprøvet Pale Moon, som er en web browser baseret på Mozilla Firefox varianten. Pale Moon er gratis at downloade og anvende og er super nemt at gå til; men med den ekstra bonus, at det er et program, som er baseret i individuel selvudfoldelse.

Vælg Pale Moon hvis du ønsker en simpel browser, som samtidig giver mulighed for nemt og smertefrit at gøre den til netop DIN browser. 

Opbygget som et gruppeprojekt

Pale Moon projektet blev startet i et forsøg på at ændre web standarden. En browser er et af de programmer, som man bruger alleroftest på sin computer, så derfor var det vigtigt at browseren også kunne være så alsidig som muligt, samtidig med at den kunne fungere stabilt og effektivt. 

Personerne bag Pale Moon har gjort meget ud af at udpensle det faktum, at deres software er Open Source, hvilket vil sige, at den originale copyright holder har givet ret til at softwaren bruges på andre måder end originalt tiltænkt. Derudover (eller måske netop på grund af dette faktum), er Pale Moon en browser som kan downloades gratis. 

Sæt dit eget præg på din browser oplevelse

Man skal ikke undervurdere visuelle elementer - heller ikke når det kommer til noget så simpelt som en browser. Vi er alle sammen unikke mennesker, så hvorfor skulle vi alle sammen sidde og kigge på den samme browser? 

Pale Moon giver dig mange forskellige muligheder, både i forhold til diverse udvidelser, som du kan bruge sammen med browseren - og du finder dem under kategorien ‘add-ons’. 

Du har både mulighed for at ændre dit banner og din øverste søgebjælke og top menu med Pale Moon. De har en hjemmeside, som hjælper dig med at installere lige netop det tema og den baggrund, du har lyst til. Installationen er så simpelt som det fremgår i nedenstående eksempel, hvor vi ændrer temaet til en efterårs-/halloween inspireret version. 

Udseendet ændrer ikke ved andet end det ydre - browseren fungerer stadig lige så godt som før og har de samme menu områder, dog nu med nogle sjovere og mere interessante grafiske knapper. 

Hvad kan du forvente af Pale Moons browser?

Pale Moon kører solidt og er faktisk overraskende hurtig, når man tænker på, at man har at gøre med et open source program, som er hentet ned fra et andet programs kode. 

Derudover kommer der jo så alle de førnævnte ting, som man kan gå ind og ændre på, så man får netop den browser, man ønsker at arbejde med. 

Browseren loader sider næsten lige så hurtigt som de store konkurrenter, men med et mindre program som dette, er der andre ting, som du ikke behøver bekymre dig om, når du bruger det. 

Skulle du alligevel ikke være tilfreds med loading tiden på dine internet søgninger, så kan du altid downloade et program, som kan foretage en speed test. 

Her på siden har vi blandt andet givet fem stjerner til programmet SpeedTest, som du kan læse mere om og installere her. Nogle gange kan det nemlig også vise sig at være fordi der er knas med forbindelsen, hvis browsere som denne kører ustabilt. 

Hvilke styresystemer understøtter Pale Moon?

Pale Moon fås til både Microsoft Windows og Linux desktop. På Linux kan du vælge bare at bruge browseren uden decideret installation, men hvis du foretrækker at have programmet installeret, så har udviklerne bag Pale Moon også lagt en manual download guide ud på nettet, som du kan finde gennem dette link

Men derudover har Pale Moon også en sektion, hvor du kan downloade en portabel version, som du kan tage med dig, hvis du er på farten, eller ofte skifter arbejdsstation, for eksempel mellem hjemmet og arbejdspladsen. 

Med den portable version har du mulighed for at tage dine visuelle valg til din browser med dig, samt dine installerede add-ons og plug-ins, så du altid har din brugeroplevelse ved hånden.

Du kan finde svar på dine spørgsmål

At bruge en browser, man ikke har brugt før, kan virke uoverskueligt og skræmmende - men med Pale Moon er det faktisk en rigtig positiv oplevelse. Og skulle du alligevel have et spørgsmål, som du sidder med og ikke selv kan finde et svar på ved at prøve dig frem, så kan du altid tjekke deres forum eller F.A.Q. side, hvor de besvarer nogle af de spørgsmål, som de oftest har fået fra brugere. 


Sprogpakker til browseren

Pale Moon er også udarbejdet således at så mange mennesker som muligt kan få gavn af det. Derfor findes der også et hav af forskellige sprogpakker, som du kan se en liste over her. Sprogpakkerne ligger på deres hjemmeside under add-ons, hvor du også kan finde mange andre former for udvidelser - blandt andet programmer, som kan være med til at beskytte dine personlige oplysninger eller skærme dig for malware, når du surfer rundt på nettet. 

Der findes blandt andet en dansk sprogpakke, hvilket gør browseren endnu mere brugbar for den danske bruger. Det er blot vigtigt at huske at holde din browser opdateret, da sprogpakkerne ellers ikke vil fungere. 

Hvis du af den ene eller den anden grund skulle have lyst til at bruge en tidligere version af Pale Moon, så kan du stadig godt bruge en udvalgt sprogpakke, så længe du har fundet den korrekte version gennem deres versions arkiv. 

Bemærk desuden, at browseren ikke downloades med en præ-installeret sprogpakke ud over den amerikansk engelske, som er standarden for programmet. Så hvis du ønsker den danske version, kan du klikke på linket længere oppe i dette afsnit. 

Konklusion

Pale Moon er et solidt valg, hvis du ikke ved hvilken browser, du skal bruge. Den tilbyder dig også en masse ekstra, såsom en kosmetisk frihed, så du selv kan vælge hvordan du vil have din browser til at se ud - og hvilke ekstra programmer, du ønsker skal køre sammen med browseren. 

Du har mulighed for at vælge mellem et stort udvalg af forskellige sprog, som browseren kan køre med, heriblandt dansk. 

Om du bruger windows eller linux er ikke vigtigt: Pale Moon er nemlig programmeret til at kunne køre på begge styresystemer. 

 

Download Pale Moon Browser 29.4.0.2 her

Screenshots
Detaljeret information
Downloads
394

Version
29.4.0.2

Tilføjet
03-09-2021
Kompatible systemer
Windows, Linux

Størrelse
Mb

Licens
Freeware

Opdateret
Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
Pale Moon
https://www.palemoon.org/contact/
Detaljeret information
Downloads
394
Version
29.4.0.2
Tilføjet
03-09-2021
Kompatible systemer
Windows, Linux
Størrelse
Mb
Licens
Freeware
Opdateret
06-09-2021
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
Pale Moon
5 0 1

Afinstallering af Pale Moon Browser

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere Pale Moon Browser fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find Pale Moon Browser, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle Pale Moon Browser være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.