Programmer » Apple » Programmer til din Mac
Inkscape til Mac 1.3
Vil du gerne lære at skabe flotte plakater og logoer i vektorgrafik? Det kan du med Inkscape! Download programmet gratis til macOS!
Hvis du føler dig kreativ og gerne vil igang med at designe logoer, brochurer og meget andet, så er du kommet til det rette sted. Her finder du nemlig Inkscape til Mac, der er et program til at skabe vektorgrafik. I modsætning til billeder fra et kamera, der bliver pixeleret, når man zoomer for meget ind på dem, så kan vektorgrafik skaleres ubegrænset op og printes i høj opløsning uden problemer. Derfor kan man sige, at vektorgrafik altid er fremtidssikret til de fleste formål.
Dette er vores Mac-side for Inkscape. Hvis du gerne vil læse endnu mere om programmet, samt en kort vurdering fra os, så har vi også en anden side om Inkscape på dette link, hvor Inkscape beskrives mere generelt. Programmet er nemlig både tilgængelig til Windows, Mac og Linux. Derudover er det open source og helt gratis!
Her på siden har vi indsat lidt forskellige billeder af Inkscapes brugerflade, men det skal nævnes, at disse er fra Windows-versionen. Som du kan læse længere nede, så kan du dog forvente, at Inkscape fungerer nogenlunde ens på både Mac, Windows og Linux.
Generelt om vektorgrafik og Inkscape
Du kender nok allerede situationen, hvor man har taget et billede med sit kamera fra lang afstand, og når man så zoomer ind på et bestemt område af billedet, så bliver det hele hurtigt meget pixeleret. Dette vil man også opleve, hvis man designer et logo i et klassisk billedbehandlingsprogram såsom Adobe Photoshop. Hvis man zoomer for langt ind, så vil man simpelthen kunne se de individuelle pixels, og det skaber problemer, hvis man fx har et logo i lav opløsning, der skal printes i meget høj kvalitet på et stort lærred.
Som du kan se på det ovenstående GIF-billede, så er der rigeligt med værktøjer og funktioner i Inkscape, som man kan gå i gang med at bruge.
Hvis man aldrig har brugt Inkscape før, så kan det nok godt føles som et lidt svært og komplekst program. Derfor skal man nok forvente, at det vil tage noget tid at lære Inkscape at kende. Heldigvis er der nogle tutorials, som der hører med i programmet fra starten, som man kan vælge at tjekke ud.
Vi kan også anbefale at se nogle tutorials på YouTube. Der er nemlig rigtig mange gode videoer om Inkscape, hvor folk forklarer, hvordan man bruger alle funktionerne i Inkscape. Du kan også tjekke “Learn”-sektionen ud inde på Inkscapes officielle hjemmeside ved at trykke på dette link.
Inkscape til Mac sammenlignet med andre platforme
Vi har mest erfaring med Inkscape til Windows, men det er vores indtryk, at Inkscape fungerer stort set ens på både Mac, Windows og Linux. Når der kommer en ny udgave af programmet, så bliver Inkscape nemlig opdateret på alle de understøttede platforme samtidig.
Derfor kan man også sige, at Inkscape er et smart program at lære at kende, for hvis du så skifter til et andet operativsystem i fremtiden, så kan du fortsat bruge det samme program og åbne alle de samme filer.
Et at de steder, hvor Inkscape er en smule anderledes på Mac, er selve installationsprocessen. Den foregår nemlig på den klassiske måde, hvor man åbner en dmg-fil og trækker Inkscape over i programmappen. Installationen på Mac tager altså kun et øjeblik, så hvis du beslutter dig for at prøve at hente Inkscape, så går der ikke lang tid, før du er godt igang med at bruge programmet.
Alternativ: Adobe Illustrator
Det store alternativ til Inkscape er Adobe Illustrator. Dette er Adobes bud på et program til vektorgrafik, og det anvendes af mange professionelle grafikere over hele verden. Ønsker du en dag at arbejde professionelt med grafik, så kan det derfor være en god idé også at overveje at prøve dette program.
Adobe Illustrator koster penge, men man kan læse mere om programmet og prøve det i en begrænset periode, hvis man besøger Adobes hjemmeside for programmet ved at klikke her.
- Helt og aldeles gratis
- Open source
- Kraftfuldt program med mange avancerede funktioner
- Virker også på Windows og Linux, hvis du bruger forskellige operativsystemer
- For nybegyndere kræver det måske en del tid at lære at bruge programmet
Partnere:
Annoncering:
download.dk:
Afinstallering af Inkscape til Mac
- Afslut Inkscape til Mac
- Åbn mappen “Programmer”
- Træk Inkscape til Mac til din papirkurv
- Bekræft sletning med din Mac’s adgangskode
- Vælg hvorfor du vælger at afinstallere og klik “Afinstaller”
Klik her for at afgive din egen stemme