Programmer » Apple » iPhone apps

TikTok download

Download videodelings programmet TikTok gratis her

Der er ikke noget sjovere end at kunne dele sine sjoveste øjeblikke med sine venner, og alle andre der tilfældigvis støder på dem. Vi er vist alle sammen en kendelse skyldige i at have lysten til at fremstille os selv på en bestemt måde på internettet; vi vil gerne ses og høres. Det bekræfter os i os selv. Er der noget galt i det? Ikke nødvendigvis.



Med appen TikTok til android og iOS kan du slå kreativiteten løs, og dele vigtige dele af dit liv, eller bare lave noget helt skørt, som kan få andre til at klappe sig på låret af grin.

Lav dine helt egne videoer med en lang række effekter

TikTok fungerer i princippet som en udvidet version af snapchats videofunktion, Musical.ly eller det gamle Vine, der ikke længere er på markedet. Hele princippet er, at du skaber en video, der varer maksimum 15 sekunder. Hvad du gør med de 15 sekunder, er helt op til dig selv. Det virker til at være en begrænset mængde af tid, men du ville blive overrasket over, hvor sjove og dybe historier folk kan viderekommunikere på så kort tid. Ydermere kan du lave duetter, hvor man reagerer med en video til en andens. Det kan skabe nogle underholdende resultater.

Du har muligheden for at lave mange forskellige optagelser, sætte dem sammen, og bruge et hav af TikToks variede effekter til at vække præcis den stemning i folk, du ønsker. Det kan være alt fra en udvidet selektion af filtre, overlays etc. En af de kendte treds på TikTok er også lipsyncing. TikTok giver dig adgang til mange forskellige sange, der ellers er beskyttet af copyright, så du kan lave en video, hvor du lip syncer til dine yndlingstracks, og tilføjer nogle fede visuelle præg.

Interager med millioner af unge såvel som gamle på en af markedets største sociale medier

TikTok er en app, der lancerede på det vestlige marked det helt rigtige tidspunkt. Vine, der ellers havde domineret denne nye form for “the latest” social media, blev lukket ned og et kæmpe tomrum efterladt til de millioner af brugere, appen havde opsamlet igennem blot et par år. De er alle sammen blevet flygtninge hos TikTok, der har taget yderst godt imod dem og givet dem mere, end hvad de kunne drømme om.

TikTok tilbyder dig muligheden for at skabe gigantiske fællesskaber med mennesker fra hele verden, hvor du kommunikerer gennem kunsten selv, være det musik, film, billedet etc. TikTok har givet mange muligheden for at træde ind i underholdningens professionelle verden, og dele deres talenter med millioner af dedikerede fans. Og her snakker vi om helt normale mennesker med en idé. Det kunne lige så godt være dig selv. Hvorfor ikke prøve?

Brug din fritid kreativt med dine venner

TikTok er et program for dig, der er blevet lidt træt af blot at scrolle Facebook og Instagram igennem for at læse meningsløse artikler om, hvorfor mælk giver dig kræft, og at en mellem-kendt amerikansk skuespiller fra 90’erne som Luke Perry er død. Hvis der er noget, der suger sjælen ud af dig, og efterlader dig uden belønning, er dette vel definitionen på det.

Med TikTok får du muligheden for at bryde den vane, og bruge din fritid på de sociale medier kreativt og sjovt med dine venner. Den eneste begrænsning er de 15 sekunder, du har til at udfolde dig på. Og det er dér, udfordringen ligger. Det tvinger dig til at tænke ud af boksen. Hvordan kan du kommunikere noget sjovt eller dybtfølt på så kort tid? Du har værktøjerne, nu skal du bare finde inspirationen.

Den unikke fusion mellem nogle af de største social media apps

Hvad er det, der gør TikTok så unikt og specielt? Hvorfor er det, så mange andre apps med lignende funktioner stagnerer, mens TikTok fortsat vokser? Sandheden ligger blottet for dine øjne: det er den ultimative fusion af de største social media apps. Vine, Snapchat, Musical.ly er blevet for specifikke og begrænsede i forhold til TikTok. Der er ikke noget de apps kan, som TikTok ikke kan. Så hvorfor overhovedet have dem alle tre installeret, når du kun behøver én?

Vil du dele et fantastisk øjeblik med dine venner? Vil du lip synce til det nyeste hit eller blot se, hvor kreative andre kan være in the world og søge inspiration? Du kan det hele med TikTok - én enkelt app. Det er nærmest de sociale mediers schweizerkniv, der lader dig udfolde dig, præcist som du ønsker uden de store begrænsninger.

Lækkert og glat design, der sætter dig i gang med det samme

Indtil videre lyder det hele lidt som en mundfuld med, hvad TikTok lader dig gøre. Det må da være kompliceret at gå i gang med, ikke sandt? Men nej, det kunne ikke være længere fra sandheden. TikTok byder på et design, der ikke river dig rundt i manegen på noget tidspunkt. Du får muligheden for at gennemgå en basisk tutorial, så du kan lære de forskellige features at kende. Men chancerne er, du allerede kender dem fra andre apps.

Brugerfladen er lækker og glat, en fryd for øjet, der træder i baggrunden for at lade dig fokusere på det vigtige: nemlige dine og andres kreative videoer. Designet vil også virke bekendt, for ligesom med de forskellige features, er de forskellige interfaces også meget ens, og følger de normer, vi efterhånden har vænnet os til på de sociale medier.

Supplerende software

TikTok giver dig muligheden for også at importere videofiler fra din computer til appen. Det vil sige, at du professionelt kan redigere dine videoer på din computer, og uploade dem til TikTok med meget imponerende resultater. Her kan det anbefales at hente Adobe Photoshop CS6 af producenten Adobe, der tillader dig smuk redigering af billedligt materiale til dine TikToks. Adobe Photoshop CS6 kan downloades gratis her

Konklusion

TikTok er en af vores nutidige bedste social media apps, ingen tvivl om det. Med TikTok kan du bruge din fritid produktivt, og udfolde dig kreativt på et hav af forskellige måder. Med appens millioner af brugere kan dine idéer nå ud til hele verden. Det kan kun anbefales.

Download TikTok 10.1.0 her
Screenshots
Detaljeret information
Downloads
908

Version
10.1.0

Tilføjet
05-04-2019
Kompatible systemer
iOS & Android

Størrelse
287.6 MB (iOS) 72 MB (Android) Mb

Licens
Freeware

Opdateret
Rapporter dødt link
Kontakt os via email

Mail til en ven
Klik her

Producentens hjemmeside
ByteDance
Detaljeret information
Brugernes Vurdering
Der er endnu ingen stemmer
Klik her for at afgive din egen stemme
Downloads
908
Version
10.1.0
Tilføjet
05-04-2019
Kompatible systemer
iOS & Android
Størrelse
287.6 MB (iOS) 72 MB (Android) Mb
Licens
Freeware
Opdateret
26-04-2019
Rapporter dødt link
Kontakt os via email
Mail til en ven
Klik her
Producentens hjemmeside
ByteDance
0 0 1
100 kr

Afinstallering af TikTok

Hvis du på et tidspunkt skulle ønske at afinstallere TikTok fra din computer igen, så kan du her se, hvordan du kan gøre dette:
  1. Åben kontrolpanelet i Windows
  2. Vælg “Tilføj/Fjern programmer”
  3. Find TikTok, markér det og vælg “Afinstaller”
  4. Følg nu processen
Skulle TikTok være blevet beskadiget og svært at fjerne manuelt, så kan vi anbefale dig at finde hjælp til afinstallering her.
Denne fil er desværre midlertidigt sat i karantæne på vores server da vi mistænker den for at indeholde skadelig kode. Prøv venligst igen en anden dag.