Pingus til Windows er et gratis puzzle-spil baseret på Lemmings. Du kan også downloade en version til Mac her.
Keder du dig? Så kan du jo passende få noget sjov ud af Pingus, som er et Lemmings-agtigt spil fyldt med underholdende udfordringer. Du kan downloade det til Windows og Mac her på Download.dk, men der findes også en udgave til Linux her. Vi testede selv spillet på en PC med Windows 7 64-bit.
Målet i det originale Lemmings-spil var at guide en masse små figurer, såkaldte lemmings, gennem alle mulige slags forhindringer. Banerne i dette spil ligner meget originalen, og selvom vi dog ikke har prøvet dem alle, så er de underholdende at spille. Gameplayet fungerer således, at man giver sine små pingerne roller, så de eksempelvis kan grave gennem jord eller svæve i luften.
Alt i alt, så er Pingus et underholdende spil, og da det samtidig også er gratis, kan vi kun anbefale det til vores brugere. Det skal dog siges, at den danske oversættelse af spillet til tider er mangelfuld.