PC Speed Maximizer (Dansk) 3.2

PC Speed Maximizer (Dansk) 3.2

Kan PC Speed Maximizer få din PC til at køre hurtigere? På denne side kan du læse vores anmeldelse og downloade en gratis, dansk demo.

Vi har testet mange programmer, som lover at gøre din PC bedre, og denne gang er vi nået til PC Speed Maximizer. Mens at du skal købe en licens til 170 kroner for rent faktisk at anvende PC Speed Maximizer, kan du med demoversionen gratis scanne din computer. Vi anbefaler dig dog ikke at gøre det, for PC Speed Maximizer ser ikke ud til at være sin høje pris værd.

Lad os starte med lige kort at nævne de gode ting. Brugerfladen, som består af hvide og blå farver, er enkel og nem at arbejde med. Samtidigt er det dejligt at se, at PC Speed Maximizer rent faktisk er på dansk.

I kørsel er PC Speed Maximizer stort set lige som lignende programmer, og mistænkeligt nok finder det selvfølgelig en masse fejl – det kan dog sagtens vise sig at være fair nok, da vi testede programmet på en gammel computer. Ofte kan det dog være ligegyldige ting, så det er en god idé lige at tjekke resultaterne, inden man overvejer at betale for noget. Samtidigt er det irriterende, at programmet popper op ved hver opstart, og vi er ikke sikre på, at dette kan slås fra uden helt at fjerne det fra computeren.

Med PC Speed Maximizer kan man også ændre indstillinger for forskellige ting på computeren, herunder internet, systemsikkerhed, ugyldige genveje, opstartsprogrammer og lignende. Det virker dog ikke som om, at programmet rent faktisk byder ind med noget nyt, fordi de fleste ting kan sagtens ændres i Windows uden at installere et trejdepartsprogram.

Måske er PC Speed Maximizer et godt program, men det er ikke noget, som demoversionen gør meget ud af at vise. I det hele taget bør de fleste mennesker ikke bekymre sig om optimeringssoftware og lignende, da det ofte er bedst bare at geninstallere Windows, hvis alvorlige problemer opstår. Vi anbefaler ikke ikke dette program, men hvis du dog vil have noget gratis software med god funktionalitet, så anbefaler vi CCleaner.

Download PC Speed Maximizer (Dansk)

 

Kritikers vurdering samt fordele og ulemper

Kritikers Vurdering

Fordele
  • Nem og overskueligt design
  • Let at navigere rundt i
  • Intuitiv grænseflade
  • Dansksproget
Ulemper
  • Der eksisterer bedre alternativer
  • En smule forældet

Brugernes vurdering og kommentarer

Brugernes Vurdering

Følg os

Don't be shy, get in touch. We love meeting interesting people and making new friends.