Hvis du ofte arbejder med skrifttyper, men leder efter noget mere avanceret end Windows’ indbygget værktøj, så har du garanteret ledt efter NexusFont. Med en pæn overflade, mange gode funktioner og en pris på nul kroner, er det bestemt et forsøg værd for alle med Windows XP eller nyere.
Når du åbner programmet for første gang, præsenterer NexusFont dig for alle dine installerede skrifttyper. Du kan hurtigt sammenligne to skrifttyper i forskellige farver og størrelser, ligesom du ligeledes kan udskrive en test på papir, hvis du ønsker det. Du kan også få et bedre overblik ved at sortere dem i sæt, mapper og grupper, men udvikleren informerer ikke nogle steder om, hvad forskellen er på disse typer. Hjælpefilen på engelsk er dog stadig et kig værd, og den kan findes på dette link.
Alt i alt, så er NexusFont et rigtigt godt program, og derfor anbefaler vi det også til vores brugere. I vores test prøvede vi programmet på en PC med Windows 7 64-bit installeret.
Med NexusFont, som kan downloades gratis her på siden, har du altid styr på alle dine skrifttyper!



