Blog

Værd at vide: Sådan læser brugere din hjemmeside

Vidste du, at en hjemmeside ikke læses på samme måde, som når der læses på tryk, eksempelvis i en bog? Har du eller din virksomhed en hjemmeside, kan det være klogt at vide, hvordan hjemmesider tilgås fra brugerens side. Søg assistance hos et professionelt webbureau, som også kan skabe en topprofessionel hjemmeside efter alle kunstens regler. Herunder kan du lære mere om, hvordan en hjemmeside bliver læst.

Digital adfærd

At forstå, hvordan brugerne tilgår en hjemmeside, handler om at kunne afkode digital adfærd. Der er lavet forskellige studier, og nogle peger på, at der findes forskellige læsestrategier, når det kommer til at læse en hjemmeside. Dog er det fælles for langt de fleste, at en hjemmeside eller andre digitale tekster ofte tilgås med et flakkende blik. Det flakkende blik glider hen over siden og søger efter interessante ord, ikoner, sætninger eller farver, som kan fange opmærksomheden. Denne form for læsning er derfor ikke lineær, modsat den læsestrategi, du anvender, når du læser trykte tekster. Ofte nøjes du faktisk med at skanne den digitale tekst for at finde frem til den præcise information, som du leder efter.

Kend et læsemønster

Mennesker er forskellige, og der er også forskel på, hvordan vi læser –det gælder digitale såvel som trykte tekster. Der skannes, skimmes, læses og springes over. Du anvender et helt bestemt mønster, når du leder efter informationer, og hjernen formår at springe elegant hen over det, der ikke er vigtigt i den givne sammenhæng. På grund af dette læsmønster kan det være godt at fremhæve det, der er vigtigst på hjemmesiden eller det, som du ønsker skal træde tydeligst frem. Fed skrift, klare og forstørrede overskrifter samt markante farver er iøjefaldende og kan fange brugerens opmærksomhed. Skriv altid enkelt og simpelt, og sørg for at have en logisk opdeling og opbygning af teksterne.