Blog

Spar penge når du køber online

Det er nemt, og det er tidsbesparende at handle på nettet. Men er det altid billigere? Der er dog ting, du kan gøre for at undgå at betale mere end nødvendigt. Disse tips gælder, uanset hvad du har sat dig op efter at købe.

Undgå prisstigning ved net-shopping
Når der handles på nettet, så efterlades der spor. På din computer gemmes der små tekstfiler, cookies, som samler og gemmer oplysninger om din adfærd på nettet. Disse cookies gør, at firmaer har mulighed for at øge priserne på deres varer, hvis du har udvist særlig interesse for den. Du kan undgå dette, hvis du surfer anonymt eller sletter tredjepartscookies permanent.

Sammenlign priser
I stedet for at gå frem og tilbage på diverse hjemmesider for at sammenligne priser, så er der flere sammenligningssider på internettet, som du kan gøre brug af. Du kan finde disse hjemmesider gennem en søgning på google, men her skal du være klar over at sammenligningen er partisk. Sammenligningshjemmesiderne samarbejder som regel med butikker, som sælger de samme typer af produkter. Derfor ender du med, at være på en side, som har dagsordenen ”vi tjener penge, hvis du trykker på vores links”. Det tager længere tid at finde en upartisk hjemmeside, men det er muligt.
Der er selvfølgelig også den førstnævnte manuelle løsning, hvor du selv tjekker de forskellige hjemmesiders produktpriser, for derefter at sætte dem op mod hinanden i et excel-ark. Her kræver det dog, at du også overvejer leveringsomkostninger m.m., hvilket gør, at det er en længere proces. Men gider man sætte tiden af til det, så er der vigtige penge at spare.

Overvej udbyderen
Prisen er en afgørende faktor for dit valg, men næsten ligeså vigtige er overvejelserne angående udbyderen.
Deres troværdighed viser en del om, hvilken service og hvilket produkt det er, at du får.

Her bør du overveje, om der eksempelvis er bonuskoder at finde, eventuelle leveringsomkostninger, hvilke af udbyderne der har udsalg, hvilke anmeldelser udbyderne tidligere har modtaget, og hvordan deres leveringstid er, samt om udbyderen er e-mærket.
Af og til kan dyre butikker være billigere grundet udsalg eller rabat, og derfor er det en situationsafhængig overvejelse, du skal gøre dig. Sætter du pris på god service eller hurtig levering, kan dette ligeså ændre valget af din udbyder.

Når udbyderen er valgt, er du klar til at købe produktet. Et godt fif er her, at du går til din indkøbskurv, forlader siden før gennemførelsen af ordren, da man ofte kan opleve at modtage et rabattilbud fra udbyderen, som et sidste forsøg på at friste dig til et køb.

Hjælp hinanden
Du kan hjælpe andre med deres beslutning ved at skrive en anmeldelse af den udbyder, som du har købt et produkt af. Her kan du komme ind på, hvorvidt produktet levede op til dine forventninger, og hvorvidt leveringen gik, som den skulle. Det er nemmere at tage beslutninger, når vi alle giver en hånd med og hjælper hinanden.