Blog

Sådan handler du sikkert på nettet

Hver dag kommer der flere og flere nye webshops til, og det kan være alt lige fra elektronik og tøj til gaver og E-cigaretter. Det kan være svært at gennemskue, om siden er troværdig. Det er derfor vigtigt for dig som forbruger at vide, om du kan handle trygt og sikkert på den webshop, som du har fundet, eller om der er fare på færde.
Vi har lavet en guide til dig, så du kan spotte, om det er et sikkert sted at handle.
 

Dét skal du holde øje med under dit køb

Når en netbutik er sikker at handle på, skal de have et E-mærke, som er en mærkeordning, der indikerer, at hjemmesiden er sikker. Butikken lever derfor op til den danske lov og en række særlige forbrugerbeskyttende krav. E-mærke logoet er typisk placeret på webshoppens hjemmeside i toppen eller i bunden, og du kan derfor nemt spotte det.
Du kan blive bedt om at indtaste dine personlige oplysninger, og her skal du have de kritiske briller på. Nogle netbutikker bruger det til at sende varen til dig, mens der er andre, der bruger det i deres markedsføring via nyhedsbreve osv. Skriv altid kun det, som der er højst nødvendigt, og skriv aldrig dit personnummer, da det kan blive misbrugt.
Når du gennemfører et køb, skal du altid læse, hvad du siger ja til. Det er derfor en god ide at læse salgs- og leveringsbetingelserne igennem, så der ikke kommer uforudsete problemer. Efter købet skal du modtage en kvittering, da det er dit bevis for, at du har købt varen. For at være sikker på at de ikke trækker for meget, bør du sammenligne prisen på din kvittering og det, som de har hævet på din konto.  

 

Betal på en sikker måde

Den mest sikreste måde at betale på er at bruge dit betalingskort, hvor du skal indtaste dit kortnummer og udløbsdato. Hvis varen ikke dukker op, eller der er blevet hævet for mange penge, har banken mulighed for at hjælpe dig.
En anden sikker måde at betale på er med PayPal, hvor webshoppen ikke har adgang til dine kreditkortoplysninger. De vil kun modtage dine penge, og dine oplysninger forbliver hos PayPal. 
Bliver du bedt om på hjemmesiden at betale forud, skal alarmklokkerne ringe, fordi varen nok ikke dukker på. Du skal derfor have stor tillid til hjemmesiden, hvis du vælger denne betalingsform.
Derudover kan du vælge at betale beløbet af over længere tid efter, du har modtaget din vare. Her skal du være opmærksom på, at prisen i alt kan være højere, end hvis du betaler det hele samlet.

Det er altid en god ide at studere hjemmesiden grundigt, inden du foretager et køb. Vi håber, at du med disse råd lettere kan gennemskue, om netbutikken er sand eller falsk.