Blog

Sådan bruger du dine penge fornuftigt

Hvis du er ung eller blot ikke er vant til at have mange penge mellem hænderne, så kan det føles som en befrielse pludseligt at gøre alt det, elle købe alt det, som du i længe har drømt om. Trods det kan føles som uendelige byture, møbelindkøb eller andet, så får pengene hurtigt ben at gå på. Spørgsmålet er, hvordan du skal bruge eller opbevare dine penge, så de ikke bliver snolderet væk, men kan komme dig til gavn senere i livet. Herunder får du nogle ideer til, hvad du skal gøre med dine penge. God læselyst.

Invester dine penge i aktier

Aktier er en sjov størrelse. Du kan ikke rigtig mærke de penge du har betalt ud på det store børsmarked. Alligevel er det fornuftigt for en langvarig investering, der kan akkumulere dine penge. Hvis du gerne vil investere i aktier, men aldrig har gjort det før, så skal du læse guiden; Investering i aktier for begyndere. Denne vil give dig det fulde overblik over, hvor du skal starte og hvad der er vigtigt at vide. De fleste der er aktive på dette emne, ønsker at slå markedet. Det lader sjældent give gevinst af sig. I stedet kan du prøve at følge markedet. Hvordan gør jeg så det? Jo, du skal blot investere i en ETF . Formålet med en ETF er netop af følge det marked du har købt dig ind på, hvor du vil modtage afkastet heraf. Smart ikke? Det er en mere sikker, langsigtet investeringsmåde. Når du sælger eller køber aktier, da skal du være opmærksom på din årsopgørelse, således du ikke står med hængende hoved til maj, når SKAT sender dig et brev.

Sæt pengene ind på en låst konto i banken

Du får ikke så meget ud af denne mulighed – eller gør du? Hvis du er for usikker på aktiehandel med mere, så er dette måske en god mulighed. Du ved måske nu, at du ikke skal købe bil, hus eller andet før om mange år. De penge du har, kunne være et godt startskud dertil. Sæt pengene ind på en konto, som du kan låse i fem år. Så sikrer du dig, at du ikke bruger pengene unødvendigt og at du har en låst ”opsparing” så at sige.

Tænk stort

Det kan lyde farligt, når det gælder penge, men det er en sund hovedregel. Dine penge skal udelukkende gå til store ting. Det kan være indskud, ferier eller en bil. Hvis du kun køber store ting, så vil det formentligt også kun være brugbare ting du køber. Du køber jo ikke bare et nyt hus fordi du nu alligevel har pengene, vel? Det kan man til gengæld gøre med tøj og andre småting. Og så forsvinder pengene hurtigt.