Blog

Sådan undgår du en usikker lader

Har du en billig kopi af en iPhone oplader, eller skal du ud og købe en ny? Så bør du være klar over den risiko, der er forbundet med det.

Der er i dag mange forskellige kopier af en oplader til iPhone, der ser ud til at fungere optimalt – men det gør de ikke helt alligevel. Der er nemlig en grund til, at kopierne er så billige. De er i de fleste tilfælde direkte brandfarlige, og der er et utal af eksempler på folk, der har fået ødelagt deres telefon eller deres stik på en usikker iPhone oplader.

Det er blevet et generelt problem for Apple, at kinesiske producenter sender kopivarer på markedet, der reelt set fungerer, men som har store kvalitets- eller sikkerhedsmæssige mangler. Det er derfor vigtigt at forholde sig kritisk over for tilbud, der er for gode til at være sande, da det som regel er tilfældet.

Der er flere måder hvorpå du kan undersøge, om din oplader er en kopivare. Kopiversionerne er af et billigere materiale, og det kan godt mærkes i håndfladen, hvis man har en original at sammenligne med. Hvis man banker på den, lyder kopivaren også mere hul end den originale. En sikker vindertest er hvis laderen er MFi-godkendt. Det kan man altid spørge forhandleren om. MFi står får Made For iPhone, og er Apples program til licenskontrol. For at være sikker på, at du anskaffer en original oplader til iPhone, anbefaler vi altid at spørge, om laderne er MFi-certificeret.

De falske ladere har typisk sort skrift i stedet for grå, da sort er billigere at producere med. De falske kabler er også typisk grå frem for klinisk hvide, som Apple benytter sig af. Et uægte kabel har også typisk en glat overflade, mens de ægte har en gummi overflade. Man kan også efterse, om kablet er lavet af jern, stål eller noget helt tredje. Det gør man ved at bukke kablet. Hvis det holder sin form, er det ikke lavet af kobber, og er derved uægte. Det er rigtig vigtigt, at kablet er rullet sammen af kobber, da der ellers opstår brandfare ved strømførsel. Hvis du skal være sikker på, at du modtager et ægte kabel til en iPhone oplader uden risiko for brandfare, anbefaler vi at gå efter forhandlere med garanti på deres kabler samt MFi-certificering.