Blog

Rejseklare apps

Kender du disse apps og sites? De gør din rejse meget nemmere!

 

Vinteren har for alvor fået sit tag i det danske land, og førende vejr-eksperter forudser, at endnu koldere fronter er på vej mod os. Og netop disse udsigter får mange danskere til at drømme om varmere himmelstrøg, så der atter kan komme plus-point på D-vitamin kontoen.

Hvis man på denne tid af året higer efter varme, krystalblåt vand og strandvejr kræver det typisk, at man rejser udenfor EU - ellers kan du ganske enkelt ikke være sikker på, at der er varmt nok.

Det kræver selvsagt også en længere flyrejse og ofte også et lidt større rejsebudget. Hvis du er en af dem, der synes det virker nærmest uoverskueligt at rejse til en fjerntliggende destination, så giver vi dig her en række apps, som kan være med til at gøre rejsen lettere og mere behagelig.

 

Time-tracker: Hvis du rejser over tidszoner, for eksempel til Asien eller USA, kan du let blive ramt af jetlag - og det kan ødelægge din søvn og dit energiniveau i dagevis. Timetracker fortæller dig, hvornår du bør sove eller holde dig vågen, hvornår du sikkert kan indtage koffein eller helt undgå det, og det både i dagen op til afrejse, under selve rejsen og dagen efter ankomst.

 

Off Maps: Hvis du rejser udenfor EU, har du typisk ikke fri adgang til data og 4G, hvilket hurtigt kan få din telefonregning til at løbe løbsk med vilde roamingpriser! Det bliver særligt et problem, hvis du ligesom de fleste andre i en ny by, flittigt bruger din smartphone som GPS og kort. Men med Off Maps behøver du ikke være online for at bruge vejviser-funktionen.

 

Ordbogen.com: En minipalør lige ved hånden, som kan hjælpe dig med at kommunikere med lokalbefolkningen og på den måde gøre dig forståelig. Gyldendal har også ganske velfungerende miniordbogs-apps på mange forskellige sprog, som du dog skal slippe et mindre beløb for. Til gengæld kan de så bruges offline uden begrænsning.

 

https://valutaomregner.dk/: Et site, der er essentielt på rejsen, der giver dig en nem og hurtig måde at omregne den lokale valuta til dansk valuta, så du sikrer dig, at du ikke bliver snydt af en uhensigtsmæssig vekselkurs - eller af lokale kræmmere!

 

Trip Advisor: Her finder du ærlige anmeldelser fra brugere i hele verden - til både restauranter, barer, seværdigheder, caféer, hoteller og meget mere.

 

Med disse apps (og en fuldt opladet telefon!) kan du roligt lade rejsen begynde og sætte kursen mod de mere eksotiske, solglade destinationer.