Blog

Prissammenligningssider er populære

Førhen brugte man lørdagen på at jagte de billigste tilbud i bunker af reklamer. I dag har internettet gjort det meget nemmere og hurtigere for forbrugeren at finde den ønskede vare til den billigste pris – hvad end det er på webshops eller tilbud i reklamer. Vi jagter virtuelle tilbud som aldrig før, men det er ikke lige så ufarligt, som det måske fremstår. Læs med her og få et overblik over fordele og faldgruber ved at bruge prissammenligningssider.

Skaber tiltrængt overblik

Handel på nettet har aldrig fyldt mere, end det gør i dag. Man kan købe alt fra vinterdæk til aftensmaden på nettet, og det har på mange områder gjort livet lettere for mange mennesker. De mange webshops betyder samtidig, at der ofte findes rigtig mange udbydere af den vare, som man leder efter. For at gøre det lettere for dig, forbrugeren, at finde det billigste tilbud findes der i dag mange prissammenligningssider, som samler tilbud fra mange forskellige webshops og på den måde guider dig til at finde den billigste pris. Sådan får man et nemt og hurtigt overblik over priser og udbud. En af de sider er Scandilån.com, der sammenligner finansielle produkter i hele Skandinavien, her mærker man tydeligt den store fokus på at sammenligne ydelser via webportalen.

”Vi har været med i mange år nu, og har kun set trafikken stige fra år til år” – udtaler Peter Mejdal fra Scandilån.com.

Kan være skjulte annoncer

Man skal dog ikke glemme, at sådanne prissammenligningssider også er en forretning. Siderne tjener dels penge på annoncer rundt omkring på sitet og dels på, at firmaer betaler for, at deres produkt står øverst på listen, når du søger efter et specifikt produkt. Som de vanedyr vi nu engang er, trykker man ofte på den øverste, da man er vant til, at det er lig med det billigste produkt, uden egentlig at kigge på prisen. Man kan altså ret nemt ende på en side, hvor produktet ikke er det billigste på markedet, men blot stod øverst på listen, fordi hjemmesiden har betalt prissammenligningssiden for at placere dem der. Dobbelttjek derfor altid om prisen nu også er den billigste på listen, inden du klikker dig videre til webshoppen. Selvom siderne virker troværdige – og i langt de fleste tilfælde er det – er det en god ide at kigge en ekstra gang på prisen.

Viser ikke hele udbuddet

Samtidig bør du være opmærksom på, at sammenligningssiderne ikke viser hele udbuddet, men blot et udsnit. Der kan altså være webshops, hvor den efterspurgte vare kan købes til en billigere pris. Derfor er det en rigtig god ide at bruge to prissammenligningssider. På den måde sikrer du dig et større og bredere udsnit af udbuddet og hæver dine chancer for at finde produktet til den billigste pris. Derudover kan det også være tilfældet, at den vare, du søger, er billigere i en fysisk butik. Så kender du et sted, hvor man ofte er garant for et godt tilbud, så undersøg sagen selv, inden du sender bud efter varen over nettet. Så slipper du også for at skulle vente på, at postmanden banker på.

Tjek fragten

Mange prissammenligningssider oplyser blot om den pris, som varen står til inde på den specifikke webshop eller i den fysiske butik. Du får altså ikke oplyst, hvad du skal betale i fragt. Og det er her, at det hurtigt kan blive dyrt for dig. Nogle firmaer sender nemlig fra udlandet. Inden for EU's grænser bør du ikke have de større kvaler, da reglerne om indre handel sikrer, at fragtpriserne holdes nede, når man sender varer EU-medlemslande imellem. Sendes varen derimod fra et land uden for EU – for eksempel Kina eller USA – kan du risikere at skulle betale ekstra i fragt. Derudover er du heller ikke sikret imod, at din pakke bliver taget i tolden og derfor yderligere beskattet. Og det kan altså hurtigt blive en dyr fornøjelse. Så dobbelttjek hvor din vare bliver sendt fra, inden du trykker godkend på ordrebekræftelsen.