Blog

Pep hjemmekontoret og skab bedre rammer for dig selv

Vi arbejder efterhånden mere og mere hjemmefra, hvilket lægger et øget pres på vores enheder og gadgets på hjemmekontoret. Hvor en sjælden hjemmearbejdsdag tidligere kunne klares fra selv den sløveste bærbare PC, stiller det øgede hjemmearbejde i dag anderledes krav til hjemmekontors-setuppet. Og især hvis man er freelance eller selvstændig og skal holde sig ekstra  skarp og godt kørende. Hvad end man laver, så bør man i hvert fald overveje, om der er visse ting på det nuværende hjemmekontor, som kan opgraderes for at skabe bedre arbejdsvilkår for dig selv.

 Det perfekte online møde starter med et godt kamera

I takt med at vi har øget hjemmearbejdet overalt i verden, så er der også kommet ekstra fokus på udstyr, hvad angår online møder. Et online møde må gerne stå skarpt og uden udfald på linjen, og ofte er det bare ikke det optimale at benytte sit indbyggede kamera i den gamle laptop eller stationære computer. Et godt videomøde afholdes bedst via kvalitets-udstyr og hvor billede og lyd trænger klart og tydeligt igennem. Tænk derfor en ekstra gang, om der ikke kunne være plads til en opgradering i web- eller konferencekameraer.

 At sidde ordentligt og godt er altafgørende

Du kender det sikkert godt fra dig selv. Du vågner pludseligt med en øm lænd eller stivhed i nakken og kan ikke helt sætte fingeren på, hvorfor du har det sådan. Men så slår det dig, at du har haft ekstra travlt på hjemmekontoret og at du måske har siddet lidt skidt igennem flere dage, mens du har skrevet eller siddet foroverbøjet over computeren. Det er altafgørende, hvordan man  sidder ved sit skrivebord, og det er i den forbindelse lige så vigtigt, at man sidder i en ordentlig stol. Overvej derfor om det ikke kan betale sig at opgradere den nuværende stol til en ekstra komfortabel og ergonomisk rigtig stol.

 Gå ikke på kompromis med skrivebordet

Præcist som med kontorstolen, så er selve skrivebordet et lige så vigtigt element i den daglige arbejdsgang. For hvis du er typen der sidder ekstra meget ved bordet og har stillestidende arbejde, så er det vigtigt med den rette bordtype. Her bør man eventuelt overveje, om det kunne være en fordel at benytte et hæve-sænke bord, da man dermed vil kunne variere sin arbejdsstilling i løbet af dagen. Selvom et hæve-sænke bord ikke hører til arbejdstilsynets krav til arbejdspladsen, så er det stadig en glimrende mulighed for at skabe sunde arbejdsbetingelser for dig selv.

Planter, blomster og lidt på væggene

Hvis der udsigt til at du faktisk skal bruge meget tid på hjemmekontoret i løbet af dine arbejdsuger, så kunne man med fordel også indtænke lidt kunst og grønt på hjemmekontoret. Et par planter eller blomster vil skabe et godt blikfang og bidrager tilmed med et bedre indeklima. Derudover kunne man også overveje, om ikke lidt kunst eller billeder på væggene ville gøre godt. Det er altid rart at have noget smukt eller sjovt at se på, når timerne bliver lange på hjemmekontoret. Så i stedet for at glo direkte ind i kridhvide vægge, kunne man overveje om de ikke i stedet skulle prydes med et maleri, en tegning eller portrætter.