Blog

Opstart af ny virksomhed

Hvis du går med tanker om at starte en ny virksomhed op, så har du sikkert gjort dig mange overvejelser allerede omkring hvordan og hvorledes, du skal gribe det hele an. Det kan godt være overvældende, når man starter, og der er mange ting at tage stilling til. Derfor får du her en lynguide til opstart af din egen virksomhed, hvor vi også vil runde ting som bogføring, regnskab og fakturering og hvordan du begynder at sælge udenfor Danmark grænser.

Lav en forretningsplan

Det første, du skal gøre, når du overvejer at starte egen virksomhed, er at sætte dig ned og lave en forretningsplan. Nogle mener ikke, at man har brug for en decideret forretningsplan, men det er alligevel altid godt at få sine tanker ned på papir og få et overblik over ens styrker og svagheder. Oftest, hvis banken eller andre finansielle partnere skal inddrages, så vil de forlange at se en forretningsplan, så de kan se sort på hvidt, hvilke overvejelser du har gjort dig og hvordan, du vil finansiere, markedsføre og køre din virksomhed.

Der er forskellige former for forretningsplaner, du kan lave, alt efter hvor detaljeret den skal være. Du kan finde de forskellige skabeloner her eller find inspiration på Amino.dk. Generelt er der masser af informationer, hjælp og vejledning at hente på skat.dk eller virk.dk, når du skal starte selvstændigt op.

Foto: Rawpixel // Unsplash License

Valg af virksomhedsform

Et af de valg, du skal træffe, er, hvilken virksomhedsform, du skal vælge. Valget, du skal træffe, står mellem Personlig ejet mindre virksomhed (PMV), Enkeltmandsvirksomhed, Interessentselskab (I/S), Iværksætterselskab (IVS), Anpartsselskab (ApS), og Aktieselskab (A/S). Hvilken selskabsform, du skal vælge, afhænger af, hvor mange ejere, der er, antallet af ansatte, den forventede indtægt og virksomhedens opbygning og struktur. Er du i tvivl, så kig på virk.dk eller spørg din bank eller en anden rådgiver til råds.

Finansiering og regnskab

Når du har lavet en forretningsplan, valgt en virksomhedsform og fundet et navn, skal du forholde dig til, om du har brug for finansiering. Der er mange måder at finansiere sin virksomhedsidé på; du kan for eksempel bede om et møde i banken og fremlægge din forretningsplan, eller finde finansielle samarbejdspartnere der kan se idéen bag din virksomhed og er villige til at finansiere den. Én anden måde, der er meget populær for tiden, er crowdfunding eller crowdlending, hvor det er din familie, venner, bekendte og fremmede, der finansierer din forretningsidé. Der findes en række platforme, du kan benytte til dit crowdfunding eller crowdlendingprojekt.    

Når du så har finansieringen på plads, og du har fundet en fysisk lokation til din virksomhed eller måske oprettet en webshop eller på anden måde et online fællesskab, er det tid til at markedsføre din idé og finde kunder – og med kunder kommer regnskaber, bogføring, og skat og moms. Du skal lære at fakturere og holde regnskab, og det kan godt være lidt uoverskueligt i starten. Det letteste er enten at ansatte en revisor eller finde et godt regnskabsprogram. Der er mange gode og gratis - eller næsten gratis - programmer på nettet, og nogle er mere populære end andre. Én af de mere populære online regnskabsprogrammer er Dinero – et regnskabsprogram, der fås både i en gratis version og en pro-version. Med Dinero kan du nemt føre regnskab, sende fakturaer, bogføre bilag og udgifter, og holde styr på den moms, du skal betale. Lad os antage, at du har en webshop eller en anden virksomhed, der sælger fysiske eller digitale ting eller måske ydelser til andre virksomheder. Du starter måske med udelukkende at tilbyde disse services til det danske marked, men på et tidspunkt vil du nok gerne udvide og også sælge til EU og resten af verden og så kommer spørgsmålet om, hvad du gør med bogføring og regnskab af forskellige valutaer. Den oprindelige tanke med indførslen af euro’en i EU var, at alle lande ville have en ens valuta, og at det dermed ville gøre handlen mellem lande lettere. Det skete ikke helt som planlagt, og i stedet har vi stadig en række europæiske lande med forskellig valuta – for ikke at nævne alle de øvrige lande i verden, der hver har deres valuta. Så du kommer ikke udenom at skulle navigere i de forskellige valutaer.

Det er lettere at holde de forskellige valutaer adskilt i stedet for at blande dem sammen, så du har separate konti til de forskellige valutaer. Det gælder uanset, hvilken virksomhed, du har ligegyldigt om det er en webshop, et konsulentfirma, eller et stort firma som for eksempel Mærsk eller PokerStars, der arbejder i forskellige valutaer hver dag.

Men hvis du finder et godt regnskabsprogram, som for eksempel Dinero, så har den styr på alle de små detaljer, og det er let at navigere rundt i, selvom du sælger til en masse forskellige lande. Et godt regnskabsprogram er guld værd, når man har en virksomhed, som helst skal køre smurt. Så shop lidt rundt, dan dig et overblik og vælg med omhu.

En anden god måde at finansiere din virksomhed er gennem en investor. Find en investor og få samtidig sparring og netværk hvilket i sidste ende kan være meget mere værd end kapitalen i sig selv. Mange privatpersoner ønsker at stille deres kapital til og erfaring til rådighed overfor mindre virksomheder. Både for at gøre en forskel men også for, at forrente deres penge når selskabet stiger i værdi.