Blog

Kryptovaluta og computerteknologien bag

Den digitale valuta, kryptovaluta, kan være vanskelig at forstå. Det skyldes blandt andet, at teknologien bag er ret kompliceret. Hvis du vil blive lidt klogere på kryptovaluta, og hvad den baserer sig på, så læs med her. 

Kryptovaluta er efterhånden noget de fleste kender til, men selvom den første kryptovaluta så dagens lys tilbage i 2009 for over ti år siden, så er der stadig mange der stadig ikke helt forstår, hvad kryptovaluta egentlig er. 

En udelukkende digital valuta 

Kryptovaluta eksisterer kun digitalt og kan altså ikke besiddes fysisk. Det kan være svært at forstå, hvordan noget, der ikke kan besiddes, kan være værdifuldt, men mange kryptovalutaer har altså en høj værdi. Kryptovaluta er digitale data, som eksisterer og transporteres i det, der kaldes blockchain teknologi. 

Det er gennem blockchainteknologien, at transaktioner i kryptovaluta foregår. Kryptovaluta er en decentraliseret, hvilket betyder at valutaens værdi og kurs ikke kan styres eller kontrolleres af centralbanker eller myndigheder. Det er altså intet under, at denne ukontrollerede valuta har fået så meget opmærksomhed. 

Et hav af kryptovalutaer

I 2009 introduceredes den første kryptovaluta, Bitcoin. Bitcoin har haft en rutsjebanetur i svingende værdier, men har i det forgangne år været på regulær himmelflugt. Bitcoin er derfor en af de mest kendte kryptovalutaer, da dens bevægelser følges verden over. Hvis du vil vide mere om Bitcoin og dens bevægelser eller hvis du vil undersøge mulighederne for at investere eller købe Bitcoin, så kan du finde de fornødne informationer på https://kobkryptovaluta.dk/kob-bitcoin/.

Selvom Botcoin har været mest i spotlyset, så findes der en masse andre kryptovalutaer. Siden 2009 er det nærmest væltet frem med forskellige kryptovalutaer. Man mener, at der på nuværende tidspunkt findes mere end 1500 forskellige kryptovalutaer. De fleste af dem er mere eller mindre ukendte og sikkert heller ikke meget værd. Mens dem vi hører mest om, Bitcoin, Ethereum, Ripple mf. bevæger sig i svimlende værdier. Hvis man skal erhverve sig en hel af de mest værdifulde kryptovalutaer, kræver det en stor sum penge. Der er derfor flere, der køber en lille del af en hel. Det kan være helt ned til en tusindedel. 

Den banebrydende teknologi bag

Blockchainteknologien har også tiltrukket meget opmærksomhed, og for computerinteresserede er det selve teknologien, der er det banebrydende ved den digitale valuta. Det skyldes, at teknologien muliggør en langt større sikkerhed. Blockchain og kryptovaluta skabes ved hjælp af store og komplicerede computere. Det er grundet blockchainteknologien, at kryptovaluta er decentraliseret. 

Blockchain er nemlig en decentraliseret digital database, hvori alle overførsler opbevares og findes. Når først en transaktion er lagret i systemet kan den ikke slettes eller redigeres, men vil kunne findes der for evigt. Det er altså ikke muligt at skjule sig i systemet. Med en så permanent lagring, hvor transaktioner ikke blot findes et sted, men overalt i systemet, tilbyder blockchainteknologien en kur mod økonomisk svindel. 

Overførslen føres direkte fra afsender til modtager og skal ikke omkring nogen bank. Mellemmanden, banken, mister derfor sin indsigt i, hvor pengene bevæger sig hen, hvilket vil udfordre bankernes magt. Det er formentlig en af grundene til, at de danske banker er lidt skeptiske omkring den digitale valuta.