Blog

Kan du gøre mere for din computer sikkerhed?

Gå sikkerheden efter i sømmene og surf uden bekymringer

I forhold til for bare 10 år siden er computere, tablets og smartphones blevet en meget større del af vores liv - barn som voksen. Ethvert erhverv er dybt afhængig af kommunikationssystemer, internet og specialsoftware, såvel som vi derhjemme i privaten ofte ikke er længere væk fra teknologien end at man lige kan høre et “pling!” i det fjerne.

Desværre er antallet af cyberangreb målrettet vores personlige data og fremkomsten af nye skjulte virusformer inden for den cyberkriminelle sfære blevet lige så specialiserede og allestedsnærværende som vores computere og smartphones. Uanset om dine enheder kører med Windows, Mac OS, Linux eller noget fjerde, er der målrettede cyberangreb, der kan snige sig ind - særligt hvis man ikke aktivt sørger for at forsvaret er stærkt og opdateret!

 

Helt basale forsvarsmetoder - som de færreste tænker over

Faktisk er en af de mest effektive måder at undgå virus og cyberangreb en af de mest oversete: Gå offline fra nettet, når du ikke bruger computeren eller smartphonen, og undgå usikre gratis wifi-forbindelser, fx når du er på ferie. På den måde minimerer du det åbne tidsrum, hvor hackere vil kunne koble sig til din computer - og du bliver mindre attraktiv som “mål” for angreb.

En anden overset procedure, som dog er meget essentiel for sikkerheden, er at skaffe din router i hjemmet eller på arbejdspladsen en solid firewall. “A’ hvad? En firewall - til routeren?!” tænker du måske, men når du køber en ny router følger der faktisk ofte gratis firewall med fra producenten. Vil du opgradere routeren med en stærk firewall, finder du en god og brugervenlig guide til dine muligheder her.

 

Gå computerens forsvarsværker efter

Både Windows og Mac OS har egne firewalls installeret - de fungerer dog kun, hvis du holder systemet opdateret, så tjek at alt er opdateret og gå eventuelt dine opdateringsindstillinger igennem.

Det er et must at have antivirus software på computeren - uanset om du “kun” bruger computeren til mail, streaming og sociale medier. Enhver computer der er online kan blive inficeret med virus. Selv historien om at Mac-brugere er lykkeligt forskånet for angreb er efterhånden en myte - i kraft af at Apple produkter er blevet populært og udbredt har cyberkriminelle selvfølgelig udviklet nye virusformer, som målrettet går igennem enhver Macs sikkerhedsforsvar. Der findes en bred vifte af solid antivirus software, bl.a. er det diskrete og brugervenlige Avast, som er et stykke software, der virkelig er pengene værd.

Du skal sørge for at din antivirussoftware altid er opdateret, så sæt indstillingerne til daglig automatisk opdatering for at være helt sikker.

Overholder du disse enkle huskeregler om altid at installere software- og systemopdateringer straks de er tilgængelige - som mange af os desværre udsætter i en travl hverdag - så er din computers forsvar godt dækket ind!