Blog

Guide: Sådan vælger du det rette CMS

Går du og overvejer at starte din egen webshop, er der mange ting, du skal have med i overvejelserne. Et af de første og vigtigste valg er hvilket CMS, din webshop skal bygge på. Valgmulighederne er mange, men i denne artikel har vi samlet en lille guide, der forhåbentligt kan hjælpe dig med at finde de rette byggeklodser til din kommende forretning.  

 

Hvad er og kan et CMS?   

En hjemmeside er bygget op omkring rigtig mange kodestykker, som kan sammenlignes med mursten og mørtel i et hus. Ligesom du hyrer håndværkere til at bygge dit hus, er det nødvendigt at have indsigt i et ”sprog” (PHP, HTML osv.) for at kunne bygge en hjemmeside fra bunden, hvilket ofte er tidskrævende og dyrt at købe ude i byen. Her et CMS et oplagt alternativ, som gør det nemt at organisere data og indhold. 

De fleste platforme kommer endvidere med muligheden for at integrere temaer og design, som nemt kan tilpasses efter behov. Dette er også grunden til, at langt de fleste hjemmesider og webshops i dag er bygget op omkring et CMS, som gør driften og vedligeholdelsesarbejdet væsentligt nemmere.

 

Vælg et CMS, der passer til dine behov 

Der findes et utal af CMS’er på markedet, og de kan alle noget forskelligt. Derfor skal du grundigt overveje, hvilke behov du har i forhold til din webshop. Skal der være mange funktioner, eller skal det være helt enkelt? En blogplatform som Wordpress, der er det mest anvendte CMS i verden med en markedsandel på godt og vel 27,5%, er ideelt til små virksomheder uden det store budget, men stiller du større krav til funktionalitet, design og interface, kræver det tekniske snilde at få Wordpress til at makke ret, hvilket kan blive en dyr fornøjelse. Her vælger mange i stedet løsninger såsom Shopify eller Magento. 

Det kan være svært at finde hoved og hale i junglen af CMS’ere. Funktionerne er mange, priserne er endnu flere, og risikoen for at vælge forkert kan friste nogle til at vælge den billigste løsning. Grundlæggende set bør du, som også nævnt ovenfor, vælge dit CMS ud fra dine behov – og altså ikke ud fra pris, smarte funktioner eller andre ting, som ikke er relevante for dig.

 

Det økonomiske aspekt i valg af CMS 

Når det kommer til valg af CMS til din webshop, handler det selvfølgelig også om, hvor stort dit budget er. Nogle CMS’er er gratis, mens andre koster mange tusind kroner, og alt dette hænger naturligvis sammen med funktioner, brugervenlighed osv. Et godt valg til særligt nye webshops er Shopify, som koster omkring 200 kroner. Her får du en del gode basisfunktioner med. 

Hvis du vil have udvidelser og flere funktioner, koster det naturligvis lidt ekstra, og dette kan godt løbe op. Du kan læse meget mere om dette CMS og få hjælp og vejledning til din Shopify-webshop hos Grafikr. Af andre løsninger kan nævnes Magento, Prestashop og WooCommerce, der alle er målrettet mod e-commerce-segmentet, altså webshops. Du kan læse mere om priser, funktioner, integrationer og meget mere på de enkelte løsningers respektive hjemmesider.