Blog

Fremtidens indkøb som E-handel

I vores dagligdag er de fleste vant til at handle på nettet, men de fleste tager stadig forbi supermarkedet, grønthandleren eller slageren når de skal købe aftensmaden. Dette er måske på vej ud, da nye tendenser er på vej frem, som giver os en mulighed for at få bragt alle fornødenheder til døren.

 

Indkøb og Kina

I dag har vi en fortsat stadig mere hektisk og stresset hverdag, hvor der forlanges mere på arbejdet og hvor der ikke altid er nok timer i døgnet til at få nået alt hvad man gerne vil. Emnet om at få bragt dagligdags remedierne, uden at skulle røre en finger kan måske føles som en luksus. Hvilket det højst sandsynligt vil blive anset som i mange år endnu, så er der en del som har støttet op om tendensen efter den succes Kina har haft med udbringningen.

I Kina har de nemlig startet en ny ordning som skal afhjælpe behovet for at hver person skal købe ind i supermarkeder selv. Som du sikkert ved er der ofte et problem med plads i Kina og de andre asiatiske lande, og her har kineserne været smarte og indført ”Shopping-on-the-go” for at spare butikken væk. Kampagnen fungerer således at der er opstillet lange rækker langs tunnellerne ved metro og tog stationerne. På rækkerne kan man se barkoder på plakater med produkter som er at finde i et normalt supermarked, og derved via en app scanne maden ind og bestille det til sit hus. Maden vil blive afleveret når du vender hjem og du slipper dermed for at skulle bekymre dig over at skulle handle selv. Denne tendens har også bredt sig til Danmark, hvor flere organisationer nu tilbyder udbringning til private mod et lille honorar.  Udbringningen har fået positive anmeldelser på det danske marked, og har nu også fået konkurrence fra firmaer der levere færdiglavet retter til kunder alle ugens syv dage.

 

Ikke bare indkøb

Det er ikke kun vores mad vi nu får bragt til vores hjem. Ser man på dagens Danmark bestiller de fleste nu det meste af deres tøj, møbler, hvidevarer, og selv store malerier online. Dette virkede også ekstravagant og underligt til at begynde med, men har vundet vores hjerter da det er nemt og ligetil. Givetvis kan vi endnu ikke undvære de fysiske butikker hvori man kan se og føle på materialerne inden købet, hvilket muligvis er en af grundene til vi endnu ikke har overgivet vores dagligvarer til udbringerens ladvogn.