For at kunne tale om kommunikation, må kommunikation først defineres. Kommunikation består som hovedregel af en afsender, et budskab og en modtager. Herunder forekommer kommunikationen under forskellige paradigmer, altså en periodes tænkemåde, og dette valg af perspektiv afgør hvilket kommunikationssyn, man har. Overordnet kan kommunikationen deles ind i transmission og interaktion. I transmissionsparadigmet ses kommunikationen som fuldendt, når afsender har sendt et budskab afsted til modtager. Under interaktionsparadigmet er kommunikation, når både afsender og modtager løbende skifter rolle, og har en samtale. I denne artikel ses kommunikationen gennem begge perspektiver for at give et overblik over den historiske ændring.

Et godt eksempel på at kommunikation er et bredt begreb, kan ses ift. søfart. Søfart er kendt for at have det til dato nok mest udbredte signalsystem, nemlig det såkaldte morsealfabet. Morsealfabetet er opkaldt efter dets opfinder, amerikaneren Samuel Morse. Han konstruerede det mellem 1837 og 1843. Morsealfabetet blev brugt til elektrisk telegrafi, og allerede i 1851 blev Morses telegrafiudstyr vedtaget som standard. Morsekode fungerer ved, at hvert tegn for hvert bogstav eller tal er sammensat af prikker og streger. Når der signaleres, så signaleres der med lyd eller lys eller andre elektriske signaler. En prik høres her gennem en kort tone, ses gennem et kort lysglimt eller en kort elektrisk impuls. Streger bliver til længerevarende toner, lysglimt eller impulser. Morsekoderne var den internationale kommunikation indenfor søfart lige indtil 1999. Herefter blev morsekoderne erstattet af bl.a. Global Maritime Distress Safety System og telefoni.

Lidt historie

Går man bare nogle hundrede år tilbage var de generelle kommunikationsformer almindelig mundtlig formidling, og skriftligt udformede breve. En ny kommunikationsform blev med telefoniens opfindelse en realitet. Telefonen er et elektrisk apparat, som kan overføre samtaler over større afstande. Den første telefonbog i København fra 1881 viser, at der kun var 22 abonnenter. Det var altså de færreste, som benyttede sig af telefonen i Danmark. I 1899 var tallet steget til 9.687, og næsten et århundrede senere nåede tallet op på 840.546 i 1992. Det var en kæmpe sensation, da man pludselig havde mulighed for at ringe til udlandet. I mellemtiden nåede et kasseformet apparat med et system til overførsel af billedsekvenser og lyd Danmark. Omkring 1930 fik de første danskere fjernsyn. Her måtte de nøjes med hjemmebyggede fjernsyn med engelske og tyske udsendelser. I 1932 kom de første danskproducerede udsendelser. Der skulle gå op til flere årtier, inden det blev almindeligt med tv i de danske stuer.

En telefon var ikke nok. Nu skulle den også være bærbar håndholdt, mobiltelefonen. Udover dens essentielle funktion, så kom der her mulighed for at sende SMS-beskeder. Herefter fulgte de såkaldte MMS-beskeder, som kunne indeholde mere end ren tekst, nemlig også inkludere billeder. I dag er mobiltelefonen blevet så avanceret, at den faktisk bruges til alt muligt andet end den egentlige tiltænkte funktion telefoni. I dag går man både på internettet, fotograferer, lytter til musik, er på sociale platforme m.m..Vores kommunikationsformer er med computeren og mobiltelefonens opfindelse, for ikke at tale om den udbyggede teknologi, blevet utallige. Internettet rummer utallige hjemmesider, og på telefonen kan du finde en app til stort set det meste. Du har ikke længere brug for en lommelygte, for den er indbygget i din telefon. Skal du gå hen til en pige i byen, eller skal benytte dig af online dating? Skal det være helt retro kan du jo overveje at sende en morsekode? Det er der også råd for.

Kommunikationen har altså flyttet sig fra at være primært offline til at foregå online på diverse digitale platforme en stor del af tiden. Teknologien udvikler sig i dag ekstremt hurtigt, nærmest hurtigere end man kan følge med, og det er kun spændende at tænke på, hvilke kommunikationsformer, der kommer til at dominere i fremtiden.