Blog

Fra fortiden til nutiden med GTA

Står du lige som os på Download.dk’s redaktion i kø for at være blandt de første, der får fingre i nye udgivelser af Grand Theft Auto når de hver ca. 3. år udkommer, så kan du med fordel vælge at læse videre her og tage en tur på memory lane og måske leve dig helt ind i gamle dage ved at downloade og spille GTA (1) eller nyde den seneste, moderne version, nemlig GTA V.

I de første versioner af GTA ser du alt fra oven af. I GTA 1 er spillet delt op i seks baner og tre byer. Her gælder det om at få så mange point som muligt i hver bane og det gør man ved at udføre opgaver for byens lokale kriminelle. Opgaverne får du selvfølgelig fra en telefonboks (spillet er fra 1997) og så er det ellers bare at komme i gang.

På trods af, at man ser det hele fra oven af og spillet er fra 1997 så er niveauet af detaljer imponerende. F.eks. kan du på flugt fra politiet køre din bil ind til en automekaniker og på hans bilværksted få repareret og spraymalet bilen, så den på ny kan køre godt og politiet ikke kan genkende den. I praksis betyder det, at du mister din ”wanted level” i spillet og igen kan trille frit rundt og lave ny ballade.

Kan du huske hovednummeret til GTA? Lyt med her.

Fast forward til GTA III, hvor spillet skiftede fra 2D til 3D! Det var en kæmpe nyhed. Spillet udkom i 2001 og foregår i New York. Find snydekoder til GTA III her.

Billede fra Wikipedia - Fair use

Men foruden nye historier, nye byer og lækrere grafik, så er GTA i bund og grund stadig sig selv og jeg er ret sikker på, at vi er mange millioner, der ikke ønsker det anderledes.

Lidt om seneste, GTA V, til at slutte af på her.