Blog

Flere kvinder studerer softwareudvikling i Danmark

Flere og flere kvinder studerer softwareudvikling i Danmark. Før i tiden var der stort set ingen kvindelige studerende på IT-uddannelsen-uddannelsen for software development på IT-Universitetet (ITU) og selvom, at der stadigvæk ikke er halvtreds procent kvinder og halvtreds procent mænd, der studerer uddannelsen, går det i den rigtige retning. I denne artikel kan du læse om tiltag til at forbedre kønsbalancen på IT-uddannelser i Danmark.

Det plejede at være et mandefag

Før i tiden var det softwareudvikling et mandefag, og netop derfor var der ikke mange kvinder, som valgte at søge ind på netop denne uddannelse. At læse på universitetet og at arbejde med f.eks. IT outsourcing handler ikke kun om, hvad vi læser, men også hvem vi læser det sammen med. Der er nok også mange, som tænker ud i fremtiden og for eksempel overvejer, hvor mange kvinder, som de kommer til at arbejde sammen med, hvis de læser meget teknisk baserede uddannelser.

Der er nok ikke mange kvinder, som ville vælge at starte på et studie, hvor de ville være den eneste kvinde blandt mandeflokken. Hvis det sociale aspekt ikke er godt, vier studier nemlig, at man kan komme i fare for at droppe ud af uddannelsen. Selvom mænd og kvinder naturligvis kan det godt sammen, gør det bare noget, at man kan studere sammen med nogen af sit eget køn.

Generelt har det sociale aspekt en enorm indflydelse på, om de studerende er tilbøjelige til at droppe ud. En undersøgelse fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) har tidligere påvist, at en studiestarts sociale niveau og længde direkte påvirker frafaldsprocenten.

Der er flere forskellige studier på IT-Universitetet og softwareudvikling er den uddannelse, som døjer mest med at tiltrække kvinder. Men uddannelsen for softwareudvikling på IT-Universitet har gjort noget ved sagen.

I løbet af de seneste år har politikere samt interesseorganisationer som eksempelvis Dansk Erhverv og Dansk Industri kastet et spotlys på det begrænsede antal af kvindelige programmører. Faktisk har Uddannelses- og Forskningsministeriet påkrævet IT-Universitetet at forbedre kønsbalancen på uddannelser som softwareudvikling, og det har ITU taget til sig.

ITU har forbedret kommunikationen ved at nedtone farver og at producere videoer, hvor også kvindelige studerende beskriver, hvad softwareudvikling uddannelsen går ud på. Derudover har de også fjernet en del faglige ord på hjemmesiden, så uddannelsen ikke kun henvender sig til dem, der allerede er IT-kyndige, men også de unge, som har en interesse i at lære at programmere.

Enorm efterspørgsel på IT-kompetencer

Det er positivt, at der er mange unge, som vælger at søge ind på en IT-uddannelser som softwareudvikling og lignenden uddannelser. Der er en enorm efterspørgsel på IT-kompetencer i samfundet, og derfor er det glædeligt, at mange unge drømmer om at blive IT-eksperter og at arbejde med netop dette fag.

Der er faktisk så mange, der vælger at søge ind på IT-uddannelserne i Danmark, at flere af universiteterne bliver nødt til at afvise en betydelig procentdel. Men det gør Folketinget også noget ved i og med, at de har dedikeret flere millioner kroner til flere studiepladser, og de penge skal især gå til velfærd, teknologi og IT.