Blog

De 4 bedste bilspil til PS4

Hvis du er lidt af en bilentusiast, så skal du også have mulighed for at kunne nyde et veludført bilspil på din PS4 i ny og næ, som giver dig en oplevelse af rent faktisk at køre ude i den virkelige verden. Førhen har det ikke været tilfældet, da grafikken simpelthen ikke har kunne leve op til det, som forbrugerne gerne vil have. Men efter år 2017 kan de mange bilentusiaster endelig se frem til noget selvforkælelse, hvor øjet virkelig kan komme til at se på nogle flotte verdener og biler. Hvilke spil skal du så give dig i kast med, hvis du gerne vil være sikker på den helt rette oplevelse? Her lister vi 4 af de bedste muligheder.

 

1.      GT sport

Dette spil er umiddelbart det mest populære racerspil nogensinde, og det har været fire lange år, inden producenten fik udgivet en ny udgave. I den nye udgave kan du se frem til hele 162 forskellige biler og 27 forskellige baner at køre på. Bilerne er selvfølgelig blevet rigtig flotte, og eksempelvis autodelene vil ligne dem, som sidder på bilerne i virkeligheden.

Når du spiller dette spil, vil du næsten få en oplevelse af at køre en bil i virkeligheden. Hvis du oprigtigt er glad for bilspil, så er det her en sikker vinder!

 

2.      Project Cars 2

Hvis du ønsker nogle længere baner, som du kan prøve kræfter af med, så er Project Cars 2 det helt rigtige spil at købe. Hvis du ligeledes er lidt pjattet med de helt klassiske biler fra årtier som 70’erne, 80’erne og 90’erne, så vil der være rigtig mange valgmuligheder i det her spil. Bilerne vil ligne klassikerne så meget, at selv udstødningen på de virtuelle biler vil være så godt som identiske med dem i virkeligheden.

 

3.      DiRT 4

Også i dette spil vil du blive forbløffet over grafikken, både når det angår scener udspillet i dags- eller nattelys. Det er dog ikke en konstant oplevelse, men spillet har sine momenter, hvor det hele går op i en større enhed. Et lille minus ved spillet er dog, at bilens styretøj til tider kan virke til at være lidt svært at få kontrol over, men hvis du ønsker lidt ekstra udfordring, så kunne det måske vise sig at være et plus for dig. Der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

 

4.      Assetto Corsa

Dette spil er endelig blevet en mulighed for dem, som bedst kan lide at spille med en konsol frem for deres PC. Spillet er umiddelbart det mest realistiske på markedet, så du vil i den grad få en følelse af, at du er ude på racerbanen i virkeligheden. Hvis du godt kan lide at spille sammen med en af dine venner og dermed spille multiplayer, så er Assetto Corsaa også den bedste mulighed for dét. Så inviter din ven over, som du godt kan lide at nørde autoreservedele med over. Så kan I uden tvivl få det rigtig sjovt med det her spil, hvis I begge er interesseret i biler.