Blog

Brug google alert til black friday

Tiden nærmer sig snart Black Friday – fysiske som online butikkers mekka. Man bliver bombarderet med tilbud i diverse reklamer og medier. Et eksempel kunne være at det, på netop dagen, er muligt at spare op mod 70% på en given vare.

Men er priserne virkelig så gode, som de ser ud?

Det kan være svært at navigere i pris-junglen i november måned. Derfor findes der et fornuftigt tiltag, som det kun er ganske få, der gør brug af.

Google Alerts – her kan man, hvis man allerede på forhånd ved, hvilke varer eller varetyper, man går efter et gøre et kup på, indtaste givne søgeord såsom ”Miele støvsuger”.

Google Alerts sender herefter mails ud til dig, hver gang en webside, blog eller andet skriver om dit søgeord. Dette kan være særdeles effektivt på mærkedage som Black Friday eller Cyber Monday.

 

Brug sammenligningstjenester

En anden måde, hvorpå man kan finde frem til de korrekte tilbud på dagen, hvor salgsrekorder bliver slået på stribe, er ved at benytte sig af Pricerunner. Platformen har specialiseret sig i at vise de billigste priser på produkter, der matchers kundens efterspørgsler. Der vil være massivt tryk på hjemmesiden til Black Friday, da alle kunder er opmærksomme på, at webbutikker holder udsalg.

Man kan derfor, som forbruger, godt forvente, at platformen gør sit ypperste for at vise de billigste priser - for at fastholde deres position i markedet, som ledende indenfor prissammenligningstjenester.

Hvis ikke man ønsker at gøre brug af en tjeneste som ovenstående, er Google Alerts stadig et rigtig godt, og ikke mindst gratis, alternativ. Selvom diverse webshops med garanti sender en række nyhedsbreve og push-beskeder ud til deres tidligere og nuværende kunder, så kan det være en god idé at have en ”second opinion” i form af Alerts.

Her får man et helt ufiltreret billede af, hvor diverse tilbud og varer kan købes.