Download et fantastisk tidsfordriv spil gratis her.
Neverball er baseret på det velkendte træspil, hvor man skal navigere en kugle i mål ved at sænke og hæve siderne. Du starter typisk i den ene ende af banen og skal derved forsøge at komme i mål på den anden side. Der er dog en væsentlig forskel på træspillet og Neverball. I Neverball er der diverse udfordringer som du vil imødekomme, udfordringer som diverse fælder. Derudover så har Neverball også en del forskellige baner at vælge imellem, og de er ret flot designet!
Man kan sagtens spille den samme bane flere gange, for der bliver også taget tid på hvor hurtigt du når i mål. Så der er rig mulighed for at slå sin egen rekordtid. På banerne ligger der også en masse mønter, som du skal indsamle. Lidt ligesom i Mario-spillene.
Neverball er et simpelt spil, men med timevis af underholdning. Det er den type spil hvor der pludselig er gået flere time uden at man har lagt mærke til det. Spillet kræver ikke internet, så det er helt oplagt at have liggende hvis man eksempelvis skal ud og rejse. Du finder Mac-version på dette link.