Fast Duplicate File Finder er et gratis program, som på effektiv vis gør lige præcis hvad den promoverer: gennem en binær algoritme sammenligner den indhold i valgte mapper eller på computeren generelt, ser om der findes flere af den samme fil på forskellige områder af din computer og hjælper dig helt simpelt med at fjerne uønskede duplikat filer.
Table of Contents

Det er slut med gamle mapper fuld af filer, du har liggende alle mulige andre steder. Hør her, vi kender det alle sammen, der er ikke noget skamfuldt i at stå og mangle et bestemt dokument, eller et billede til ens præsentation og derfor downloade en fil, blot for at se, at filnavnet allerede eksisterer og har fået sig et fint ‘1’ eller et endnu højere tal bagpå, i et forsøg på at skabe en unik filtype.
Og endnu værre bliver det med billeder og videoer, du har fundet på nettet, som kan være blevet gemt originalt i alverdens specifikke filtypenavne, som vil gøre det nærmest umuligt at finde disse duplikater, med mindre du vil afsætte en hel uge til at gennemgå hver lille del af din computers disk. Det er slut med de dårlige undskyldninger – for her får du et program, som gør arbejdet for dig og hjælper dig med at spare plads på din computer på sekunder eller få minutter.
I denne artikel vil der blive fokuseret på den gratis version, men det er værd at nævne, at der også findes en PRO version, som kræver at du køber en licens kode en enkelt gang. På programmets hjemmeside, kan du også læse mere om forskellen på pro versionen og den gratis version, opstillet i et overskueligt skema.
Fast Duplicate File Finders Brugervenlighed

Programmet er ganske nemt at tilgå. Derudover kan man altid gå ind på programmets hjemmeside og læse om hvordan programmet fungerer, skulle man være i tvivl om noget som helst. Generelt set, kan det dog redegøres for i fire nemme trin, som er eksemplificeret i billedet herover.
- Først vælger du hvilke mapper, du ønsker skal indgå i søgningen af duplikater.
- Så vælger du om algoritmen skal søge efter identiske eller filer, som ligner hinanden.
- Vælger du filer, som ligner hinanden, kan du specificere hvor mange % de skal ligne.
- Tryk derefter på ‘Start scan’ og så går programmet ellers i gang med at arbejde.

Når dette er gjort, får du herefter (sandsynligvis) en række resultater på en liste, som refererer til alle de filer, du har liggende der enten er ens eller ligner hinanden, afhængigt af det tidligere nævnte valg.
Hvis du ikke får nogle resultater frem i første omgang, kan du prøve at vælge et større omfang af mapper, der skal gennemsøges. Da vi prøvede programmet af første gang, var der ikke nogle resultater. Herefter gik vi tilbage og valgte nogle flere mapper, den kunne køre igennem sin algoritme og pludselig havde vi 10 filer, vi kunne gennemgå.

Den gratis version af programmet giver dig også mulighed for at gemme dit arbejde, hvis du for eksempel har fundet en spændende søgning, som du gerne vil bruge lidt ekstra tid på at gennemgå manuelt senere. Dog skal du være opmærksom på, at det kun er med Pro versionen, at du kan åbne gamle gemte projekter.
Når først filerne er fundet, kan du enten få programmet selv til at vælge hvilke filer der skal slettes (den vælger de ældste filer) ved at trykke på ‘Auto check’. Pro versionen indeholder også en ‘Quick check’ funktion, som er mere påpasselig en den automatiske funktion, men som samtidig fungerer hurtigere end at gennemgå hver enkelt fil manuelt.
Ønsker du kun at gennemgå billeder eller måske musik?
Øverst i Fast Duplicate File Finder, er der til højre to knapper, der kan trykkes på. Disse henviser brugeren til to af producentens (MindGems Inc.) andre produkter, som mere specifikt arbejder med særlige filtyper.
Er du for eksempel kun interesseret i at finde billede duplikater, som er en af de helt store synder når det kommer til at optage store mængder diskplads (især hvis du optager videoer i høj kvalitet på din mobil, eller hvis du tager mange billeder med mere professionelt udstyr, såsom spejlreflekskameraer. Disse produkter har også ofte problemer med at overføre gamle filer når nye filer skal overføres; nogle gange helt uden at du er klar over det.
Er du i stedet en person, som elsker at høre en masse forskellig musik, eller har du skiftet mellem forskellige lydbiblioteker, hvor du har dine lokale filer indlogerede, for eksempel i Spotify eller Apple Music, så kan der også sagtens snige sig hele albums ind flere gange uden at de kommer frem som duplikater på dine playlister.
Lydfiler kan også sagtens være større, for eksempel hvis du har brugt en lydoptager til at optage interviews, koncerter eller en anden form for langvarigt lydmedie.
Hvis dette er tilfældet, kan vi referere til MindGems’ andet program, Audio Dedupe,.
Begge programmer er gratis at downloade og fungerer meget lig Fast Duplicate File Finder.
Alternativer til Fast Duplicate File Finder
Hvis du går op i æstetikken i de programmer, du bruger og gerne vil have noget, der stadig er nemt at gå til, men med et lidt større fokus på mere moderne design strategier, kan det være en idé at overveje Auslogics Duplicate File Finder.
Programmet fungerer meget lig Fast Duplicate File Finder, men som sagt med et mere moderne finish. Med Auslogics er der dog ikke brugt lige så meget energi på at skabe brugervenlighed, muligvis fordi programmet er rimelig nemt at tilgå i sig selv, men det er værd at have i tankerne når du overvejer hvilket program, du skal vælge.
AutoDelete fungerer som et program, der starter op sammen med windows, når du tænder din computer. Du vælger nogle bestemte regler, som programmet herefter følger. Her skal du kunne lægge ansvaret for dig og overdrage det til programmet, som løbende sørger for at holde din disk ren fra blandt andet duplikater.
Fast Duplicate File Finder gør præcis det som det skal
Fast Duplicate File Finder er et generelt godt program, som fungerer præcist som det skal uden alt for meget ekstra tilføjet dertil. Den gratis version fungerer super godt til den almindelige private forbruger – og ekstra muligheder kan tilkøbes gennem pro-versionens one-time purchase licens-aftale.
Gennem fire nemme skridt, kan du guide programmet hen i de mapper, du vil have gennemgået. Programmet giver dig mulighed for at fra- og tilvælge muligheder, som tilpasser resultatet, således at du finder frem til lige netop det, du leder efter.
Fast Duplicate File Finder fungerer hurtigt, effektivt og upåklageligt, men har også et lidt out-dated visuelt design, som holder programmet tilbage i en moderne kontekst, hvor æstetik for mange mennesker har en betydning for deres brugsoplevelse.



