Hvis man drømmer om at blive manuskriptforfatter, så er det en rigtig god idé at tjekke programmet Fade In Professional Screenwriting Software ud. Det er et stykke software, som man kan hente til Windows, Mac og Linux, som man kan bruge til at skabe professionelle manuskripter til serier eller spillefilm. Hvis man finder ud af, at man gerne vil bruge programmet fremadrettet, så kan man vælge at købe den fulde version, men heldigvis kan man starte med bare at prøve demoversionen.
På mange måder er Fade In Professional Screenwriting Software et slags alternativt til Final Draft. Det er et stykke professionelt software, der bliver brugt mange steder i den professionelle filmbranche. Blandt andet i Hollywood. Final Draft er dog et meget dyrt program til flere hundrede dollars, og mange mennesker har måske heller ikke råd til dette program, hvis de eksempelvis er studerende eller lignende. Derfor er der mange, som leder efter lidt billigere alternativer med mange af de samme funktioner.
Fade In Professional Screenwriting Software er et rigtig godt program, og på mange måder virker det som et solidt alternativ til Final Draift! Det har flere funktioner end mange andre manuskriptprogrammer, og der er mange professionelle manuskriptforfattere, der bruger det. Ifølge programmets officielle side er det blandt andet brugt af kendte manuskriptforfattere og filmskabere såsom Rian Johnson (Knives Out, Star Wars: The Last Jedi) og Craig Mazin (Chernobyl).
Hvordan skriver man overhovedet et manuskript?
Hvis du aldrig har skrevet eller læst et manuskript til en film eller TV-serie før, så er det måske en rigtig god idé lige først at undersøge, hvordan et manuskript ser ud, inden du giver dig i kast med Fade In Professional Screenwriting Software.
Hvis man søger på Google eller YouTube, så er der heldigvis mange artikler og videoer om manuskriptskrivning. Man kan eksempelvis tjekke denne artikel fra ScreenCraft ud, hvor der står en masse om, hvordan et manuskript ser ud, og hvordan man skriver handling, dialog og meget andet på den korrekte måde.
Tilgængelighed og installation
Fade In Professional Screenwriting Software virker både på Windows, Linux og Mac, så der er altså en udgave til stort set alle, uanset hvilken slags computer, som de bruger. Smart! Softwaren er super nem at komme i gang med. Vi testede programmet på en computer med Windows 11, og installationen forløb uden problemer.
Der findes desværre ikke en dansk udgave af Fade In Professional Screenwriting Software, så man bliver nødt til at bruge den engelske version. Selvom programmet er på engelsk, så kan man dog selvfølgelig sagtens stadig skrive manuskripter til film og TV-serier på dansk. Programmet er heldigvis også ret nemt at finde ud af, så det er ikke vores vurdering, at de fleste brugere vil opleve problemer.
Som nævnt højere oppe her på siden, så er det dog vigtigt, at man lige sætter sig ind i, hvordan et manuskript ser ud, for ellers kan det godt være, at man bliver forvirret. Et manuskript ligner jo ikke en novelle eller en bog. Da vi testede programmet, så fandt vi dog også ud af, at hvis man trykker på hjælp-knappen oppe øverst i programmet, så er der en introduktion til, hvordan et manuskript skal se ud.
Forskellen mellem demoversionen og den fulde udgave
Programmet eksisterer i to forskellige udgaver: prøveversionen og den fulde version. Vi har kun testet prøveversionen. Det er vores indtryk, at den allerstørste forskel mellem de to udgaver er de online samarbejdsfunktioner. I den fulde udgave er der nemlig mulighed for, at flere mennesker kan arbejde sammen om det samme manuskript.
Derudover er der en række mindre forskelle ifølge udviklerens hjemmeside. Man kan eksempelvis ikke eksportere sit manuskript til en PDF-fil, uden der er et vandmærke i dokumentet, hvor der står, at man har brugt prøveversionen. Derfor skal man måske overveje at købe den fulde version, hvis man bliver glad for programmet, men man behøver bestemt ikke bruge penge på Fade In Professional Screenwriting Software, før man har testet det.
Den fulde version af Fade In Professional Screenwriting Software koster på nuværende tidspunkt 79,95 dollars og kan købes på dette link.
Programmets mange funktioner
Det er vores vurdering, at Fade In Professional Screenwriting Software er ret simpelt at bruge. Man åbner bare programmet, opretter et nyt manuskript, og så er man i gang. For de lidt mere erfarne manuskriptforfattere er der også rigtig mange funktioner i Fade In Professional Screenwriting Software, som kan være en stor hjælp, når man skriver manuskripter.
Ovenstående GIF-billede viser mange af funktionerne og indstillingerne, som man kan lege med. Hvis man trykker på “document”-knappen oppe i menuen, så er der eksempelvis funktioner til at oprette indekskort og skrive en synopsis. Man kan fx også trykke på “production”-knappen og arbejde med forskellige revisioner af det samme manuskript. Det er måske ikke funktioner, som man lige behøver, hvis man først lige er begyndt at skrive manuskripter, men det er smart, at funktionerne er der, hvis man begynder at arbejde lidt mere professionelt med manuskriptskrivning og filmproduktion på et senere tidspunkt.
Opsummering
Uanset om man lige er gået i gang med manuskriptskrivning eller om man har arbejdet i filmbranchen i mange år, så synes vi, at Fade In Professional Screenwriting Software er et super godt program. Derfor kan vi varmt anbefale det til alle vores brugere. Programmet kan jo også installeres på både Windows, Mac og Linux, så alle kan bruge programmet, uanset hvilken platform de bruger.
Det er også super fedt, at udvikleren har udgivet så god en prøveversion. Den kan nemlig næsten stort set det samme som den fulde version. Dog kan man eksempelvis ikke eksportere sit manuskript uden et vandmærke på hver side, så hvis man bliver vild med programmet, så bliver man måske nødt til at købe den fulde version i sidste ende, men det er der jo ingen grund til at gøre, før man har testet prøveversionen, som er helt gratis at downloade!
Fade In Professional Screenwriting Software er et super smart program til Windows, Mac og Linux, som man kan bruge til at skrive film- og seriemanuskripter. Programmet findes i en prøveversion, som man kan downloade helt gratis!
Download Fade In Professional Screenwriting Software